Roastery Café
Vi har ristet kaffe på Marguerite Vibys Plads siden 2019, og er glade for nu at kunne åbne vores risteri op for omverdenen. Her inviterer vi på et bredt udvalg af kaffer, der serveres alle hverdage, og hvor vi med tiden håber på at kunne give indblik i vores verden gennem smagninger og oplæg.
La Cabra Roastery
Marguerite Vibys Plads 8
2000 Frederiksberg
Danmark
Midlertidigt lukket
Vi flytter netop nu til en anden lokation, i København.
Vi vender tilbage med mere information så hurtigt som muligt, både her og på vores forskellige sociale medier.
Har du forespørgsler eller spørgsmål vedrørende risteriet, er du velkommen til at kontakte os i chatten her på siden. Det er ikke muligt at reservere bord.
Hovedkvarter og risteri
Vores hovedkvarter og risteri ligger i et nedlagt gasværk, der nu er fredet. Det er det sidste tilbageværende spor af det der tidligere var det industrielle knudepunkt på Frederiksberg.
Den smukke røde stenbygning står i skarp kontrast til det moderne Marguerite Vibys Plads, og har været hjemsted for vores produktion og hovedkontor siden 2019. Vores 35 kg Loring-rister tændes hver morgen, og det er herfra, vi sender kaffe til entusiaster over hele verden.