Colombia

Denne måned får du to kaffer fra Colombia, der er gode eksempler på strømningerne i landets kaffeproduktion. Øde regioner som Huila, Nariño og Tolima er nu blevet centrum for fornyelse, og på plantagerne bliver der dyrket nye variationer af colombiansk kaffe med respekt for landets tradition og kultur for kaffeproduktion.

El Estoraque

Jeison Liban López dyrker kaffe på El Estoraque—en lille mark på to hektar på en bjergskråning i Buesaco i den bjergrige region Nariño i Colombia. Vi er glade for kaffe fra Nariño på grund af den tunge sødme og intense, koncentrerede smag. I Nariño er kaffen normalt dyrket over 2000 moh, og en fantastisk soleksponering betyder, at kaffebærerne modner langsomt og får en høj sukkerkoncentration. Dét giver god grobund for fermentering og ristning, og kaffen bliver dermed en kompleks og intens smagsoplevelse.

Familien López

Jeison opvokset i en kaffedyrkende familie fra Nariño. Hans bedstefar, Franco Héctor López, var finalist til CoE i flere år og var en af de kaffeproducenter, som hævede kvaliteten af kaffe fra Buesaco. Vi har også købt kaffe fra Jeisons mor, Alba Diela López, og fra hendes gård El Mirador. I 2023 blev Jeison den yngste producent i Colombias historie til at nå finalen i CoE.

Han er en af mange gode nye producenter i landet, og Jeison ønsker at arbejde endnu mere med kaffe ved at færdiggøre sin uddannelse og gøre gården mere biodivers med flere dyr og flere afgrøder—både for at bygge en god grobund for indtægt og for biodiversiteten, så kaffetræerne kan trives.

Fermentering

Den her kaffe er en blanding af de forskellige sorter, der dyrkes på gården—Caturra, Colombia og Castillo. Bærerne bliver først lagt i forseglede beholdere i 24 timer, hvorefter frugtkødet fjernes før anden fermentering i forseglede beholdere i 36 timer. Herefter vaskes kaffen grundigt og tørres på overdækkede og hævede tørreborde i 18 dage. Dén forarbejdning fremhæver en klar og kompleks udgave af kaffe fra Nariño—her med noter af tropisk mango og en syre, som minder om sprøde bær, som vi normalt også kan smage i kaffe fra Nariño.

Jorge Vásquez

Jorge Elías Rojas Vásquez er opvokset på en kaffeplantage i La Armenia ved Planadas i Tolima. Han mistede desværre sin far, da han var fem år gammel, og voksede op på plantagen omgivet af kaffetræer og en hårdtarbejdende familie. Da han blev 12 år, havde han overtaget ansvaret for plantagen, og med årene blev han klar over, at han ville starte som kaffeproducent på egen hånd.

La Roca Estate

I 2010 overtog han La Roca Estate, en 4,5 hektar jord 1800 meter over havets overflade, hvor han dyrker kaffe af god kvalitet. Kaffeplantagen ligger i bjergene blandt naturreservater og vandfald, og på La Roca dyrker Jorge sorter som Geisha, Pink Bourbon, Pacamara, Mokka og Wush-Wush. Jorges dedikerede arbejde har givet ham mange priser til lokale konkurrencer og også en tredjeplads til CoE i 2013, en pris, som han modtog med sin bror Angel.

Natural Typica

Jorges speciale er forarbejdning af kaffen. Han ved meget om fermentering, så meget, at han hjælper medkaffeproducenter med at forarbejde deres kaffe. Han har et godt ry i branchen med et Q-forarbejdningscertifikat, og han bliver ved med at lære mere og mere om forarbejdninger for at kunne hæve kvaliteten for sine egne kaffer og sine naboers kaffe.

Den her Typica er forarbejdet som en natural. Kaffebønnerne bliver høstet, når de er mest modne, og bliver lagt i vand for at kunne finde eventuelle umodne bær. En natural forarbejdning kræver en meget omfattende sortering af kaffebær, da muligheden for sortering senere i forarbejdningen er mindre. Efter at være blevet sorteret i vand, bliver kaffebærerne fermenteret i 48 timer i forsejlede tanke, for derefter at blive fermenteret i 24 timer i åbne tanke. Kaffebærerne bliver derefter fragtet til tørringsborde i over 10 dage under plastiktunneler for at kunne kontrollere forarbejdningen. Dét bliver til en kaffe med noter af moden frugt—fra lettere bær som jordbær og hindbær til tungere brombær og blåbær, der bliver balanceret af mørk chokolade og en let floral aroma af hibiscus.

Colombia har en af de mest spændende kaffeproduktioner i verden.

Landet eksporterer en enorm volumen af kaffe, kun Brasilien producerer mere, og Colombia producerer meget mere kaffe end Etiopien. Arbejdet med at hæve kvaliteten kaffen er fantastisk, og befolkningen er stolte af kaffeproduktionen. Den her måneds kaffer er eksempler på dét—både et eksempel på de nye strømninger i landets kaffeproduktion, men også et eksempel på Colombias tradition for kaffedyrkning.