SL28

Denne måned fokuserer vi på en af kaffens mest ikoniske sorter, SL28. Sorten blev oprindeligt udvalgt i kampen mod tørke og sortens modstandsdygtighed overfor netop tørke, i 1930'ernes Kenya blandt forskellige varianter af tanzanianske Bourbon-frø, hvilket afslørede flere positive karakteristika; et robust og modstandsdygtigt træ, høje udbytter og fremragende kvalitet.

SL28’s berømmelse og dens karakteristiske smagsprofil har også ført til dens udbredelse i andre dele af verden, først i andre østafrikanske lande, især Tanzania og Uganda, og senere i fjerne egne, især i Costa Rica, hvor den er nået til Allan Oviedo og hans Don Joel mikromølle.

I specialkaffeæraen har SL28's karakteristiske profil ført til dens udbredelse over kaffebæltet, og kan nu også findes i mange latinamerikanske lande.

SL28 blev oprindeligt udvalgt på grund af dens egenskaber og modstandsdygtighed overfor tørke. De lange tørkeperioder i Kenya er vanskelige for mange afgrøder; SL28's veludviklede rodsystem gør det muligt for den at trives under disse vanskelige forhold. SL28 viser også stor 'rusticity', hvilket betyder, at træerne kan efterlades uden pleje i mange år og fortsætte med at producere. Af denne grund er træerne i Kenya nogle af de ældste, vi på vores kafferejser er stødt på, ofte over 70 år gamle, med brede og tunge stammer, der gror til over 2 meters højde. 

SL28 blev udvalgt af Scott Laboratories, omdøbt til Kenyas National Agricultural Laboratories eller NARL i postkolonial tid. SL28 blev udvalgt fra en samling frø fundet på en rejse til Tanzania i begyndelsen af 1930'erne, hvor de specifikt eftersøgte tørkeresistente gener. Disse træer var tæt beslægtet med de franske missions-bourbontræer der blev plantet her, men havde tilpasset sig godt til de tørre forhold i Moduli-distriktet i Tanzania, dengang kendt som Tanganyika. 

Da de først blev plantet i Kenya, fortsatte disse træer med at vise modstand mod tørke, men en bestemt sektion voksede sig også høj og robust og gav et stort udbytte. Det var disse træer, der blev valgt som SL28, sortsvariant nr. 28. fra Scott Laboratories forskning.

Den Moderne Æra

Det høje udbytte, robustheden og tørkeresistensen hos SL28 førte til dens udbredelse i hele landet, og selv før specialkaffeæraen blev kenyansk kaffe kendt for sin kvalitet og sit distinkte 'frugtige' præg. Disse egenskaber var dog ikke de eneste særlige karakteristika ved SL28. Efterhånden som SL28-træerne blev ældre, og flere plantesygdomme begyndte at sprede sig i Kenya, blev SL28 meget mere modtagelig over for svampesygdomme som bladrust og skadedyr som kaffebærborere. Det betyder, at moderne kenyansk kaffeproduktioner begynder at overgå til sygdomsresistente hybrider, ofte Ruiru 11 og Batian, endda podet direkte på de gamle, robuste og veludviklede rodnet fra SL28-træer. 

De resterende SL28-træer kræver en stor mængde fungicider og pesticider for at trives, så produktionsomkostningerne for disse træer er betydeligt højere end deres moderne hybrid-modparter. I nogle områder, som området omkring Kirinyage, hvor Rungeto-kooperativet er baseret, er SL28-bestanden dog meget nyere og mindre modtagelig for skadedyr og sygdomme på grund af den høje beliggenhed. Her finder vi nogle af de højeste koncentrationer af SL28 i det centrale Kenya.

Karimikui & Don Joel

Karimikui fremviser de traditionelle friske og sprøde kenyanske solbærnoter, mens Allans fremragende arbejde på Don Joel frembringer en lignende frisk rød bær karakter, balanceret af en dybere underliggende sirupssødme.

Karimikui

Det Nordøstlige Kirinyaga er hjemsted for nogle af vores favoritter indenfor kenyanske kaffer; Karimikui drives af Rungeto Farmer's Cooperative Society, som også ejer Kii- og Kiangoi-stationerne, hvor vi har købt flere partier tidligere. Vi besøgte Rungeto-teamet på vores tur i år, mødte bestyrelsen og besøgte alle stationerne. Det har været et ret vanskeligt år i Kenya med store ændringer i regulativer for kaffemøller, der førte til, at kaffe bevægede sig meget langsomt ud af landet og svækkede de direkte relationer, der allerede havde været etableret i mange år. Rungeto-bestyrelsen håndterede situationen hurtigt og pragmatisk; deres kaffer var nogle af de første, der blev forarbejdet i Kirinyaga, hvilket sikrede hurtige og retfærdige betalinger til medlemmerne/bønderne. 

Tæt på Ngariama ligger også Thirikwa-kooperativet, der ejer Gakuyuini, og det nye Ngariama-kooperativ, der ejer Kamwangi, Kainamui og Kiamugumo, også velkendte navne her i La Cabra. Dette lille område fortsætter med at imponere med sin kvalitet, meget af området blev tilplantet med kaffe lige før frembruddet af hybridvarianter i Kenya, hvilket betyder, at 99% af de kaffebønder, der leverer til Kii, dyrker SL28 og SL34, med kun omkring 1% der bruger rust-resistente varianter som Ruiru 11 eller Batian.

Kaffen fra Karimikui smager sprødt og friskt, med modne solbær der stråler ud af koppen, ledsaget af en frisk og saftig sukkerrørskarakter.

Mere om Karimikui
Kaffe nr. 1

Don Joel

Allan Oviedo er anden generation af kaffeproducenter, og arvede sin jord fra sin far Joel Oviedo for omkring 20 år siden. Joels jord blev delt i to, hvor halvdelen gik til Allan og den anden halvdel til farens bror - Allans onkel. I begyndelsen solgte han kaffebær til en lokal mølle, hvor han modtog en meget lav markedspris. Det betød, at han måtte tage vagter som taxachauffør i San Jose for at få enderne til at mødes, og spare penge sammen der kunne geninvesteres i gården. Allan foretog mange ændringer på gården med det formål at forbedre livskvaliteten for sin familie. Som mange i Costa Rica på det tidspunkt, var Allans mål at forarbejde sin egen kaffe ved at bygge en mikromølle. Da han opnåede dette mål navngav han den nybyggede mølle efter sin far, Don Joel.

Allan har investeret kraftigt i kvalitet siden da, og har vundet adskillige priser i den costaricanske Cup of Excellence mellem 2017 og 2023, og en tredjeplads i den nye ‘honey’/naturlig kategori i år. Dette års placering vandt han med en 'semi-vasket' eller hvid ‘honey’, SL28 sort, den samme forarbejdning som den vi frigiver nu. Succesen har gjort det muligt for Allan at fortsætte med at investere, og endda købe resten af farens jord tilbage fra sin onkel og plante flere Villa Sarchi, Typica og SL28 planter. Allans fortsatte succes er et vidnesbyrd om hans metodiske og detaljeorienterede tilgang, hvilket gør det muligt for ham at fortsætte med at forbedre kvaliteten af den kaffe han producerer, som set i hans konsekvente placeringer i Cup of Excellence.

I år endte mange af Allans kaffer øverst i vores flere runder af smagninger sammen med vores partnere fra Exclusive Coffees i Costa Rica. Sidste år mødtes vi og smagte sammen med Allan og hans familie i Exclusive-laboratoriet i San José, og vi var imponerede over hans professionalisme og selvfølgelig kvaliteten af kafferne. I år havde Allan mulighed for at besøge os i København under World of Coffee-arrangementet, et velkomment gensyn. 

Denne kaffe, en ‘hvid honey’ proces af SL28 sorten, skilte sig ud med sin fyldige sødme og dybde i smagen, løftet af en sprød og saftig syre. De noter vi finder, er drevet af sorten, der minder om den kenyanske profil, med sprøde røde bær og en dyb melassesødme.

Kaffe nr.2

Rituals: SL28

Vi håber, du nyder månedens udforskning af SL28 sorten, en af de mest ikoniske og karakterfulde vi er stødt på i vores år med kaffe. SL28 i Kenya stiller et interessant dilemma; skal vi fortsætte med at jagte den ypperste kvalitet ved at bruge en større mængde kemiske input for at opretholde beholdningen af rene SL28 træer, eller lade bredere bæredygtighedshensyn skubbe mod mere resistente hybridvarianter som Ruiru? 

Nogle individuelle projekter, såsom vores ven Boyce Harries, ejer af Chania og Oreti Estates, sigter mod at fortsætte med at dyrke ren SL28 på en mere miljøbevidst måde, samtidig med at kaffen opretholder deres fremragende kvalitet og distinkte smagfulde karakter. En ting er sikkert, efter at have smagt adskillige rene Ruiru partier og SL partier dyrket rundt om i verden, er vi ikke i tvivl - sorten bidrager i sig selv væsentligt til den klassiske ‘Kenya’-karakter, vi over årene er kommet sådan til at holde af. Men er det det hele værd i det store hele, de kemiske input, og de størrere omkostninger for producenten?