Etiopien
af Paw Gissel
“Jeg rejste til Etiopien for første gang i 2019. Siden da har jeg samlet erfaringer fra kafferegioner verden over i mit arbejde, men jeg har aldrig helt kunnet slippe Etiopien; det er et af de mest betagende steder, jeg har besøgt.”
“På trods af, at det er et land med konflikter og endeløse udfordringer, er der så meget stolthed i den etiopiske kultur og mentalitet. Det føles som om, jeg besøger etioperne på deres egne præmisser, på deres hjemmebane, og dét kan jeg mærke betyder noget.
I januar var jeg spændt på langt om længe at rejse tilbage, denne gang sammen med vores rister Evangelos for at besøge Heleanna Georgealis fra Moplaco, og hendes projekter i Etiopiens landlige områder mod syd og vest.”
“Mit liv kører generelt i et højt tempo. Jeg arbejder primært med mode- og reklamefotografi, men dét, der altid har vakt min interesse, er at lave billeder, der søger efter en dybere betydning, eller en måde at få mine omgivelser til at give mening. Den tilstand af fokus og indsigt kan jeg træde ind i, når jeg får mulighed for at være tilstede i en for mig ny kultur eller et hidtil ukendt sted.”
“Her føles min tilstedeværelse mindre vigtig; mit formål er at dokumentere hverdagen og finde skønheden i andres normalitet.”
Sheka
“Jeg rejste med Evangelos i en uges tid og besøgte Heleannas stationer i Yirgacheffe og Sidamo hen mod høstens slutning. Herefter tog jeg videre til Heleannas gård i Sheka, hvor jeg besluttede at blive lidt længere i det vilde og landlige vestlige Etiopien.
Turen dertil er i sig selv ret vild. Køreturen begynder gennem de tørre sletter, indtil man langsomt bevæger sig op igennem et grønt paradis fuld af dyreliv, vandfald og vildtvoksende skovkaffe. Livet er enkelt her. Der er hverken elektricitet eller rindende vand, vi samles tre gange dagligt omkring et stort fad injera og arbejder imellem måltiderne. Når solen går ned, tænder vi et bål og taler om alt og ingenting.
Jeg oplever med ydmyghed dét privilegie, det er for mig at kunne følge livet på et sted som dette for en stund, væk fra alting. For dem, der bor her, er dette alt, hvad der er; at ønske sig mere er en farlig drøm, og muligheder er en sjælden vare. Adgang til uddannelse er begrænset, især i landdistrikterne, og kun 13 procent af Etiopiens befolkning kan læse. Den følelse er stærk her; mens jeg nyder min frihed til at komme og gå som det passer mig, er de bølgende bakker i Sheka en uundgåelig skæbne for næsten alle andre.
“Denne rejse betyder meget for mig. Selvom kommunikationen mellem os af og til er en udfordring herude i Etiopiens fjerne egne med sine myriader af sprog og dialekter, er vi i stand til at skabe en forbindelse, sætte farten ned og have reel tid sammen.”
“Jeg føler en særlig ærbødighed over den mulighed, jeg har for at dele nogle af deres historier gennem billeder som disse og vise, hvordan hverdagen ser ud i kaffeproducerende samfund i de fjernestliggende vestlige egne i Etiopien. Kaffe er et livsvilkår her og et af de stolteste punkter i den etiopiske kultur. Vi samles flere gange om dagen over en kop kaffe, der ristes over åben ild, kværnes og brygges med en næsten religiøs intensitet.”
“Generationer er vokset op her med kaffe som deres levevej, og deres passion og forbindelse til jorden er en uudtømmelig kilde for inspiration. Uden at være kaffeprofessionel, tror jeg på, at alle disse års dedikation kan findes i hver en kop kaffe, der udspringer fra dette utrolige sted.”
