Colombia

af Paw Gissel

“Jeg besøgte Colombia første gang for ti år siden. Jeg var nyudklækket fotojournalist, og efter en lang nordisk vinter var jeg sulten efter nye farver, lyde og dufte.”

“Jeg rejste til Colombia uden returbillet, udvidende om, at turen skulle ende med at forme mig både professionelt og personligt. Jeg havde kun en flig af erfaring med i bagagen, men jeg brugte min intuition og nysgerrighed til at fortælle sociale og kulturelle historier.”

“Turen åbnede mine øjne og gav mig et nyt perspektiv på verden. Jeg er siden rejst tilbage til Colombia mange gange, vel vidende at landet har formet mig som fotograf.”

“Et farverigt og dynamisk land befolket af de åbne, varme colombianere, der lever i takt med de lokkende rytmer fra salsaens toner. Landskaberne er unikke og kan med ét variere fra tætte skove til skydækkede bjergtinder, og fra fjerne Paisa-landsbyer til pulserende storbyer.”

“Colombia overvælder sanserne, visuelt og emotionelt.”

“Colombianerne er gæstfrie. Her kan en invitation let blive til en bid brød og en historie fortalt over maden. Derfor føles det naturligt at arbejde her. Jeg har tit følt mig som velkommen, ikke som en fremmed, eller en ‘gringo’, som colombianerne siger.”

“I Etiopien føles kaffen ældgammel, båret af ceremonier og traditioner. I Vesten er den et hurtigt fix, mens den i Colombia både er tradition og levebrød. 


Kaffen er ikke kun et produkt her, den er en identitet og en god grund til at blive i bjergene og ikke drage til byerne.”

“Denne balance fra stolthed og tradition til dynamik og intensitet afspejles i Colombias kaffer. En bred palet af karakter og oplevelser. Her finder du hver en smagsnote, du kan forestille dig.”