Elida Geisha

Elida Geisha

Robert Lamastus plantede den første kaffe på Elida Estate i 1918. Ikke længe derefter udvidede han ned af skråningen, da han opkøbte El Burro i 1925, og fortsatte sit arbejde som en af de første i Panama der gik efter at producere specialkaffe af høj kvalitet. Elida er for hovedparten beliggende i Volcan Baru National Forest Reserve, som har en rig biodiversitet og regnskov som giver rigeligt med skygge til kaffetræerne. Kaffetræerne plantes i højder op til 2000 m.o.h, men de højest beliggende dele af farmen ligger uberørte hen for at bevare diversiteten af de indfødte skovarter. Nu om dage drives Lamastus Family Estates af Roberts barnebarn og oldebarn, Wilford og Wilford jr. De to Wilforder har fortsat fuld fokus på kvaliteten på Elida og hovedfokus er på den meget roste kaffesort; Geisha. 

Panama og Geisha er tæt forbundet, den ikoniske sort fik sit gennembrud på Hacienda La Esmeralda, som også ligger på skråningerne af Volcan Baru. Betingelserne på Elida er perfekte for produktion af den højeste kvalitet af Geisha. På de højeste punkter på farmen bevæger temperaturerne sig ofte under 10 grader om natten, hvilket forlænger kaffebærrenes modningstid med omtrent en måned. Den lange modningstid giver en højere koncentration af sukker i bærrene. Denne intensitet og kompleksitet følger med hele vejen til den færdigtbryggede kop, delvis takketvære den fremragende forarbejdning. 

Dette parti er fra ‘Loma Centro’ delen af Elida, som ligger i 1800 meters højde. Loma Centro ligger i centrum af Elida og er hovedsagelig beliggende inden for grænserne af Volcan Baro nationalparken. Dette parti er et såkaldt ‘single day lot’, tørret på hævede tørreborde i 30 dage og herefter lagt til hvile i en klimakontrolleret lagerbygning, før det blev sendt til os i København. 

Den lange tørretid resulterer i et rundt og fyldigt udtryk af Elida Geisha, mens anvendelsen af tynde lag af kaffebær og regelmæssige vendinger under tørringen minimerer fermenteringssmagene i koppen og bevarer de klare og intense florale noter. Her understøttes de vidunderlige aromaer af noter af fersken og sødmefuld tropisk frugt, et fremragende eksempel på en natural Geisha. 

V60 Opskrift

Den lange tørretid resulterer i et rundt og fyldigt udtryk af Elida Geisha, og bevarer de rene og intense floraler. Her understøttes de vidunderlige aromaer af noter af fersken og sødmefuld tropisk frugt, et fremragende eksempel på en natural Geisha.

Robert Lamastus plantede den første kaffe på Elida Estate i 1918. Ikke længe derefter udvidede han ned af skråningen, da han opkøbte El Burro i 1925. I dag drives familien Lamastus Estates af Roberts barnebarn og oldebarn, Wilford og Wilford Jr.


Denne kaffe serveres som pour-over, med en aromatisk cascara chokolade og til dette har vi udviklet følgende opskrift:

Elida Natural Geisha V60
15g Kaffe, medium grind size
250g Vand
97C Vand temperatur, ca. 50ppm
0:00 Hæld til 50g
0:45 Hæld til 170g
1:30 Hæld til 250g

Elida Geisha