Iskaffe
Når vi brygger iskaffe, er det vigtigt at være opmærksomme på drikketemperaturen. En køligere drikketemperatur forringer vores evne til at opfatte både smag og tekstur. Denne opskrift resulterer i et klart og friskt udtryk, næsten som en forfriskende iste.

Bryggeguide
Udstyr Hario Switch, Papirfiltre, Vægt, Timer, Kværn, Kande
Bryggetid 2:00 minutter
Vand 250g filtreret vand ved 96C
Kaffe 15g
1. Sæt papirfiltret i V60-cylinderen og skyl det godt igennem med varmt vand. Det fjerner alle rester af papirstøv og varmer glas-bryggeren.
2. Kværn dine kaffebønner på en mellemfin indstilling. Hæld kaffen i bryggeren, og nulstil vægten. Vær sikker på at Switcheren vender opad, så ventilen er lukket.
3. Start din timer. Hæld 60g vand over for at skabe det indledende 'bloom'.
Ved 45 sekunder: tryk på switcheren så kaffen begynder at løbe igennem, og hæld de resterende 190g vand over.
Vandet skulle gerne være løbet igennem efter cirka 2:00 min.
Håndbryg
Vores sæsonbetonede udvalg af kaffer er kurateret med målet om altid at tilbyde interessante og forfriskende smage, der er perfekte til håndbryg. Når vi brygger kaffe, sigter vi altid efter at finde frem til det klareste udtryk af råmaterialet. Vi forsøger aldrig at ændre kaffens smag ved at gøre den mere syrlig eller unødvendigt sød. Vi ønsker ikke at gøre tingene mere komplicerede, vi kan godt lide at arbejde inden for en ramme, opskrifter og et startpunkt for ratioen mellem kaffe og vand, men fokuserer på at smage og derefter justere ved hver brygning.
Hver kaffe har et forskelligt udtryk, og vi anbefaler eksperimentering og at lade kaffen hvile efter ristning, før den brygges. Læs mere om vores tilgang til brygning ved at følge linket nedenfor.
