Guatemala

Denne måned er vi begejstrede for at kunne dele to kontrastfyldte partier fra Guatemala, de første kaffer herfra denne sæson, der glimrende illustrerer de varierende profiler, vi finder her.

Primavera

Vi har besøgt og arbejdet sammen med vores guatemalanske partnere hos Primavera i de sidste otte år og har været forbløffet over både de kaffer, de har fundet, og landets fængslende skønhed. Den store variation af smagsprofiler er imponerende og ser ud til at fortsætte med at vokse; et spektrum af udtryk skabt af de mange mindre producenters forskellige rutiner, valg af sorter og forarbejdningsprotokoller sammen med de varierende mikroklimaer på tværs af Guatemalas mange forskelligartede landskaber.

Huehuetenango

Huehuetenango ligger i det nordvestlige højland i Guatemala og grænser op til Mexico. Her findes de højeste tinder i hele Mellemamerika på grund af Sierra de los Cuchumatanes bjergkæden, som når op på 3837 meter over havets overflade. Det skaber masser af højtliggende sletter til dyrkning af kvalitetskaffe, en vigtig afgrøde i et område, hvor landbruget er den største industri. Disse høje beliggenheder fører også til nogle betagende panorama-udsigter, noget området er kendt for, men også til en afsides beliggenhed, som ikke findes andre steder i Guatemala. Her tales stadig 9 forskellige gamle mayadialekter tales i distriktet, og regionen er hjemsted for nogle af de bedst bevarede eksempler på mayaarkitektur.

Fraijanes

Fraijanes-regionen ligger meget længere sydpå end Huehuetenango, meget tættere på Guatemalas hovedstad, Guatemala City. Det betyder, at Fraijanes har mærket effekterne af urbaniseringen, med højere produktionsomkostninger og stigende jordpriser, hvilket fører til nogle vanskeligheder med at opretholde en rentabel kaffeproduktion. Den hurtigt skiftende økonomi her har ført til en befolkningstilvækst og en mere kommerciel økonomi; på et tidspunkt mellem 2010 og 2020 blev landbruget overhalet som den største arbejdsgiver og hovedbidragyder til Fraijanes' økonomi.

Baltazar Mendez

Efter en lang køretur op i bjergene fra Concepción Huista, en af de større byer i området, kommer man til Baltazar Mendez' gård. Her i Huista-mikroregionen domineres landskabet af mange gårde på meget lille skala, og Mendez-familiegården er ikke anderledes, med sine kun 1,1 hektar.

Vasket Caturra & Pache

Dyrkning og salg af kaffe udgør hovedindtægten for familien, som for mange andre i denne fjerne og landbrugsafhængige region. De har navngivet gården Q’antxabina', den lokale dialekt for Guachipilin-træet, som giver skygge på store dele af gården. For kun få år siden slog Baltazar sig ned i Guatemala for at starte landbrug med sin familie efter år som migrantarbejder i USA. Han opsøgte Primaveras program i Huista-området og fik vital viden for at øge og stabilisere sin indkomstfra kaffe. Som mange landmænd i afsidesliggende områder er Baltazar motiveret til at tjene mere for at give sine børn bedre muligheder end dem, han havde. 

Familien udfører alt gårdsarbejdet selv og transporterer kurve med kaffebær tilbage til deres lille mølle på hesteryg. Her bliver de afskallet direkte og fermenteret i tanke, indtil frugtkødet er nedbrudt. Forholdene højt oppe i de tropiske guatemalanske højlande, kendetegnet ved høj luftfugtighed og kølige nattetemperaturer, fører til en langtrukken fermentering på omkring 40 timer.

Den langvarige fermentering fører til et klart og komplekst udtryk i Baltazars kaffe, med noter af røde druer afbalanceret af en fyldig karamelliseret sødme, og en finish der giver en fornemmelse af sort te.

Kaffe no.1

Buena Vista

Freddys gård ligger kun omkring 90 minutters kørsel fra byen og er et fremragende eksempel på det arbejde, der er muligt i denne region, og leder an i en bevægelse mod højere kvalitet for at opretholde hans familieforretning. Han har arbejdet med at separere flere af de forskellige sorter der gror gårdens jorder, hvilket skaber bedre sporbarhed for mikropartier, som han kan sælge til en premium pris. 

Natural Catuai

Det varme klima og den stærke sol i Fraijanes giver mere fleksibilitet i forarbejdningen sammenlignet med nordligere regioner som Huehuetenango, hvilket gør naturlige og ‘honey’ forarbejdningsmetoder meget mere tilgængelige her og giver Freddy yderligere muligheder for adskillelse og værdiskabelse. 

Dette parti kaffe er høstet på Freddys jordlodder med Catuai tilbage i januar og forarbejdet ved hjælp af en omhyggelig ‘honey’-proces. 

Kaffen blev først hældt i kar med vand, hvor bær med lav densitet og fremmedlegemer flyder ovenpå og kasseres, før kaffen bliver fordelt direkte på tørreborde. Tørreprocessen finder sted på ventilerede og skyggefulde, hævede borde mens kaffebærrene vendes meget ofte; hver time i de første 3 dage og hver 3. time derefter. Det skaber en meget jævn tørring og et ensartet fermenteringsniveau.

Freddys fine arbejde på gården oversættes til en ren og elegant kop med bløde og søde noter af bagt abrikos, fyldig karamel og en sprød note af kakao i finishen.

Kaffe no.2


Kaffer fra Guatemala er blevet en sommerfavorit for os her i risteriet. De kommer i sæsonen på omtrent samme tid som kenyanske og etiopiske partier, og de er den perfekte pendant til de lyse og bombastiske smagsoplevelser fra Afrika. De fleste af kafferne har en dyb søde, med fyldigere smagsnoter af tørret frugt, ofte løftet af komplekse vinøse syrer. 

Paletten af høj kvalitet profiler vi finder i Guatemala er et vidnesbyrd om hårdt arbejde og dedikation fra producenterne under forskellige omstændigheder på tværs af landet og til engagementet vist til alle af dem af vores partnere hos Primavera, både hvad angår adgang til markedet og deres daglige agronomiske støtte på stedet. 

Vi håber, du nyder alt deres hårde arbejde denne måned.