
Muraho
Dette er vores 5. år af samarbejdet med de anerkendte rwandiske producenter Muraho, og femte gang vores abonnenter kan opleve disse dygtige producenters arbejde. De kaffer vi har modtaget fra Muraho er ganske enkelt blandt de bedste rwandiske kaffer, vi har smagt ved La Cabra. Brødrene, der har Muraho, Gaudam og Carthick Anbalagan, er blandt de mest innovative producenter i Rwanda. Sidste sommer gæstede Carthick os for at smage kaffer i risteriet i København og for at fortælle os om den seneste høst i Rwanda.

Gaudam og Carthick er opvokset i Rwanda, men flyttede til Wellington på New Zealand som teenagere. Efter den totaltødelæggende indvirkning folkedrabet i 1994 havde på Rwanda, følte brødrene behov for at returnere til Rwanda og være med til genopbygningen af dét land, som altid ville være brødrenes hjem. Derfor forlod brødrene New Zealand og tog hjem til Rwanda for at arbejde på dét kaffefirma, der blev til Muraho.

Siden har de udvidet Muraho af flere omgange og har nu stationer i mange Rwandas kaffeproducerende regioner, hvorfra de eksporterer kaffe til nogle af verdens fineste risterier. Også her har de innoveret, og brødrene var de første rwandiske producenter til at producere og eksportere naturligt forarbejdede kaffer fra Rwanda i 2016, efter at have lobbyet for regeringens accept i en håndfuld år. I 2023 år blev de også de første producenter, der eksporterede sorter, der ikke var Bourbon, en rejse, som vi er glade for at være med på.

Denne måned præsenterer vi en favorit fra stationen Shyira og vores første køb af en kaffe fra den nyeste station, Cyesha.
Shyira
Shyira Coffee Washing Station, CWS, er den højest placerede af Murahos stationer og er placeret i distriktet Nyabihu. Shyiras øde placering betyder også, at denne station er den mindste station. En af de primære faktorer, da beslutningen om at bygge blev truffet, var dén effekt, som en station Muraho kunne have på befolkningen i området. Motivationen for social mobilitet har også udmøntet sig i et fokus på viden om kvalitetskaffe og prisen på kvalitetskaffe.

De seneste sæsoners høst har konsekvent produceret vores favoritter fra Rwanda, da vejret giver et perfekt miljø for produktion og forarbejdning af kaffer. Den vulkanske jord er sund, og naturligvis giver placeringen i højderne en langsom modning og dermed sukkerrige kaffebær.
Denne vaskede kaffe har klare noter af citrussyre, fuldendt af en sukret sødme og typiske, tunge og krydrede, florale aromaer, som vi typisk finder i de fineste rwandiske kaffer.

Cyesha
Dette er vores første køb af Cyesha, en kaffe fra Murahos nyeste station, der blev bygget tidsnok til høsten i 2024. Cyesha er placeret nær søen Kivu og nær Murahos station Gisheke i regionen Nyamasheke. Dalen gør, at Cyesha og Gisheke har dét perfekte miljø til at producere naturelt forarbejdede kaffer af høj kvalitet. Den koldere brise, der blæser fra søen over dalen, gør kontrolleret tørring muligt for Muraho, og dét betyder, at Cyesha konsekvent kan producere fantastiske, naturelt forarbejdede rwandiske kaffer. Muraho forsøger at starte med kaffebær med så meget sukker som muligt. Sukkerkoncentrationen måles i Brix. Producenterne skal plukke kaffebær så modne som muligt for at få en så moden høst som muligt. Dette er brændstof for fermenteringen og hæver intensiteten, kompleksiteten og sødmen, der kan smages i koppen.

Kaffebærerne bliver først sorteret for at frasortere bær med lav densitet eller defekter, før de gode kaffebær bliver tørret i solen på hævede tørreborde i cirka 30 dage. På grund af den bagende, afrikanske sol skal kaffen drejes konstant i løbet af dagen, før kaffen bliver overdækket til natten for at undgå kondens efter de kølige og fugtige aftenener.
Denne forarbejdning giver en tungere version af rwandisk kaffe med noter af tropisk frugt og afrundede noter af modne bær.

