Surdejskursus
- 4,5 timers kursus i surdejsbagning
- Kompetente og entusiastiske undervisere
- Kaffe, te, æblemost og vand hele aftenen
- Let anretning af brød, ost og charcuteri, samt smagsprøver på forskelligt bagværk
- Du får dit eget brød med hjem i en hævekurv, så du kan bage det dagen efter
- Skriftlig vejledning, så du kan øve dig derhjemme
- Hævekurv, surdej, friskbagt brød og smagsprøver med hjem
- Vejledning, hjælp og tid til spørgsmål
Pris: 1200 DKK pr. person
Surdejskursus
Kom med til en hyggelig og lærerig aften i La Cabras bageri, hvor du bliver vejledt i at lave dit eget landbrød hævet udelukkende på surdej. Vi gennemgår processen fra fodringen af surdej til brødet kommer ud af ovnen med fokus på at give dig de bedste forudsætninger for at lykkes med at bage med surdej hjemme i dit eget køkken. På kurset vil du komme omkring grundlæggende teoretiske og praktiske elementer af surdejsbagningen, som betydningen af vand, mel, tid, temperatur og håndtering af dejen. Du får surdej og en skriftlig vejledning med hjem efter kurset, så du kan fortsætte bagningen hjemme.
La Cabra Bakery
Til en god kop kaffe hører ofte et godt stykke bagværk. Derfor har vi åbnet La Cabra Bakery, hvor vi hver dag bager lækre brød med surdej som kernen. På La Cabra Bakery er der en forståelse for, at mel ikke bare er mel, og at hver pose, de åbner, symboliserer et ansvar over for de talentfulde mennesker, der står bag råvarerne. At blive inspireret af råvarerne og bære deres stemme og produkt videre på den mest gennemsigtige måde, er et af vores mål med det nye bageri.