Rwanda
af Paw Gissel
"Dét, der begyndte som en kafferejse, blev til noget mere. Jeg tog afsted for at finde kaffe med fokus på smag, men jeg blev ved med at tænke på afstand.
På hvor langt et kaffebær rejser fra marken til vaskestationen. På hvor mange hænder kaffen passerer, før den bliver til noget, som vi måske kalder simpelt."
"På et kort ser Rwanda lille ud. På jorden føles landet slet ikke småt. Bakkerne bryder hele tiden med stedssansen. Du kan sjældent se langt frem, kun til næste stigning eller fald. Kørslen bliver rytmisk, du klatrer, drejer, sænker farten. Landet viser sig i små glimt, aldrig på én gang."
"Derhjemme føles kaffen færdig. Ristet, brygget og serveret.
Ude ved oprindelsen er den stadig ved at blive til. Kaffebærerne ankommer i kurve. Vand løber gennem vaskekanaler. Kaffe ligger og tørrer på hævede tørreborde under åben himmel.
Rytmen er stabil og kræver tålmodighed."
"Rwandas historie er altid tilstede, selvom den ikke er udtalt. Den viser sig ikke på dramatiske måder. Den er mere stille.
Du fornemmer den i samtaler om at genopbygge. I den måde koorporativer er organiseret på. I den opmærksomhed, som fælles rum får. Der er en synlig struktur og en fornemmelse af, at ting bliver holdt sammen med omhu."