Teknologien bag
Det eneste du skal er at tilsætte filtreret vand for at nyde en af sæsonens udvalgte kaffer. Kaffeposerne fra Steeped er en enkel og elegant måde at præsentere de kaffer, vi har fundet mest interessante gennem sæsonen. De er enkle at brygge samtidig med at både kvalitet og kaffens karakter skinner klart igennem. Kaffen er forseglet i en nitrogen-flushed indpakning, som bevarer kaffens klare aromatiske karakter og holder den frisk, som var kaffen helt friskkværnet, selv et år efter ristedatoen.
La Colina
Antonio 'Tony' Medina er andengenerations landmand, men begyndte ikke selv at dyrke kaffe før 1991. Tonys far gav gården sit navn; La Colina betyder 'bakken', opkaldt efter dens høje beliggenhed her i Chimaltenango-bjergene. La Colina ligger lige uden for byen San Martin Jilotepeque, kun omkring halvanden time fra Guatemalas hovedstad, Guatemala City. Det er også en kort køretur fra det berømte Antigua-område, som var kilden til Tonys inspiration til at begynde at dyrke kaffe, efter oprindeligt at have dyrket majs og bønner på sin fars jord.
Kaffe fra Antigua eksploderede i popularitet i slutningen af det 20. århundrede; et af de tidlige genkendelige kvalitetsmærker i begyndelsen af specialkaffens æra. Det inspirerede Tony til at dyrke kvalitetskaffe på sine jorde, og langsomt øge antallet af kaffeplanter gennem 90'erne og 2000'erne. Siden da har han fortsat sin stræben efter kvalitet, modtaget stadig højere priser for sin høst og begyndte sågar at plante et lille parti Geisha, i begyndelsen af 2010'erne. Det er fra denne lod, vi har købt denne kaffe.
Vasket Geisha
Denne kaffe er en fantastisk repræsentation af Tonys erfaring. Før plantningen var Tony bevidst om det store omsorgsniveau, Geisha-planter kræver, og han har langsomt vænnet sig til, hvordan planten opfører sig og hvad den behøver, når den vokser på disse kanter. Modne kaffebær fra hans Geisha-træer transporteres til møllen og afskalles, før de fermenteres i tanke i 32 timer. Denne langvarige fermentering er typisk for disse højder i Guatemala og giver en stor kompleksitet og en blød profil. Her finder vi komplekse blomsternoter af jasmin og magnolia, og en blød profil i koppen, der minder om citronmelisse med en pocheret, frugtig sødme.