Chanthaburi
Chanthaburi er en smuk region beliggende på kysten, kun et par timers kørsel sydøst for Bangkok. Under et besøg i Thailand i 2022 tog vi turen hen for at møde ægteparret Khun Boom og Khun Suriya på deres lille farm. Boom brugte tid på at vise os rundt i markerne og gennemgå deres præcise protokoller for forarbejdning efter høsten. Hendes opmærksomhed på detaljer var imponerende og resulterede i noget af det bedste thailandske kakao, vi har smagt. I 2024 deltog vi også i nogle fermenteringseksperimenter, med inoculerede mikrobielle kulturer leveret af vores danske samarbejdspartnere hos Novonesis.