Ensemble

Vi er begejstrede for at kunne invitere dig til en meget speciel smagningsbegivenhed på vores lokationer i Soho, New York og Møntergade, København, hvor vi vil tilbyde nøje sammensatte smagninger af højdepunkter fra vores udvalg af sæsonbetonede kaffer parret med til lejligheden fremstillede chokolader.

Smagning med La Cabra

Inspireret af oplevelser på vores rejser i kaffens verden, både i de lande kafferne dyrkes og i byer rundt omkring i verden, tager vi os tid til at sænke farten og værdsætte de kaffer, vi finder mest interessante lige nu. At dele en sådan oplevelse er givende for os, i vores arbejde med kaffe og kakaobønner, og giver os samtidig tid til at formidle det utrolige arbejde, der ligger i at producere nogle af de bedste kaffer, vi kan komme i nærheden af.

Partnere og serveringer

Ensemble-smagningen fremviser arbejdet fra tre af vores nære partnere; Wilford Lamastus på Elida, Juan Peña på Hacienda La Papaya og Pedro Sagastume på hans gård Los Quetzales.

I den forbindelse har vi til hver servering fremstillet en chokolade, en eksperimentel forsmag på ny tiltag i vores arbejde med kakaobønner.

Hver chokoladeservering er udviklet med en dygtig chocolatier, her i København for at fremhæve og opløfte oplevelsen af den tilsvarende kaffe.

Espresso Servering

Hacienda La Papaya Oak Barrel serveres som espresso, hertil en chokolade med cremet rom og karamel der løftes af dansk havsalt 

Filter Servering

Elida Geisha serveres som V60 pour over, hertil en chokolade med cascara ganache, med en frisk karakter af modne kaffebær.


Signature Drink 

Sagastume Typica serveres afkølet med espresso og tonic, hertil en karamel ganache med den friske smag og aroma fra bergamotte.

Hacienda La Papaya Oak Barrel 

Ved at fermentere kaffen i egetræsfade skabes en dyb, rig og kompleks kop; syren er en smule mindre intens, med frisk frugtkarakter, der blødgøres til fyldige noter af tørret frugt og meget moden tropisk frugt.

Vi var så heldige at kunne besøge Juan for første gang i november 2021.Vi forlod stedet med stor veneration for hans omhyggelige og eksperimentelle tilgang til landbrug, og vi mener, at resultaterne kan smages i det udvalg, vi deler med jer her. 


Denne kaffe serveres som espresso, med en karamel og rom chokolade, og til dette har vi udviklet følgende opskrift:

Oak Barrel Espresso 
17g Kaffe ind
45g Espresso i koppen
94C Vand temperatur, 50ppm
Bryggetid: 22 sekunder


Espresso: Oak Barrel

Elida Geisha 

Den lange tørretid resulterer i et rundt og fyldigt udtryk af Elida Geisha, og bevarer de rene og intense floraler. Her understøttes de vidunderlige aromaer af noter af fersken og sødmefuld tropisk frugt, et fremragende eksempel på en natural Geisha.

Robert Lamastus plantede den første kaffe på Elida Estate i 1918. Ikke længe derefter udvidede han ned af skråningen, da han opkøbte El Burro i 1925. I dag drives familien Lamastus Estates af Roberts barnebarn og oldebarn, Wilford og Wilford Jr.


Denne kaffe serveres som pour-over, med en aromatisk cascara chokolade og til dette har vi udviklet følgende opskrift:

Elida Natural Geisha V60
15g Kaffe, medium grind size
250g Vand
97C Vand temperatur, ca. 50ppm
0:00 Hæld til 50g
0:45 Hæld til 170g
1:30 Hæld til 250g

Filter: Elida

Sagastume Typica

De florale noter fra Typica-sorten træder tydeligt frem her, med duft af jasmin og kaprifolie, efterfulgt af en note af sort te og stenfrugt. Denne Typica er dyrket på Los Quetzales, en af Pedros grunde, høstet i maj 2023. Los Quetzales er den nyeste og højest beliggende grund, familiens perle.

Sagastume-familien har været involveret i kaffe i Santa Barbara i over hundrede år, længe før områdets potentiale blev anerkendt. Vi har smagt flere partier fra Sagastume-familien i de senere år og har konsekvent været imponerede.


Denne kaffe serveres afkølet i en 'signature drink', med en chokolade med floral og frisk bergamotte og til dette har vi udviklet følgende opskrift:

Sagastume Typica Espresso Tonic
Her er der mulighed for at købe tonic, eller lave sin egen
Opskriften på vores hjemmelavede tonic kan findes ved at følge linket herunder.


Hæld is i et glas, tilføj tonic (eller hjemmelavet tonic sirup), danskvand og espresso i forholdet 1:5:1 


Sagastume Typica Espresso 
17g Kaffe
43g Espresso i koppen
94C Vand temperatur, 50ppm
Bryggetid: 23 sekunder


Signature: Sagastume

Tak

Vi håber, du nød en unik oplevelse med vores kaffer og vores udvikling af forskellige chokolader. Vores mål er at inspirere og levere de fineste udvalg fra vores rejser, hvor vi sourcer både kaffe og kakao.

Vi værdsætter dine kommentarer og inputs til begivenheder og oplevelser som denne. Du er velkommen til at dele dine tanker enten her i chatten eller direkte til os gennem et af vores sociale medier.

Vi ser frem til din feedback og håber at se dig igen snart på en af vores lokationer.