product background
Gå til produktoplysninger

Colombia

Mandela

Mandela

Et komplekst, floralt natural-lot af ‘Mandela’ fra Café Granja La Esperanza med noter af blomme og blåbær.

Normalpris Kr. 199,00 DKK
Kr. 199,00 DKK Normalpris Udsalgspris
incl. vat/tax
Amount

Om

Smag og udtryk Dette natural-lot er et godt eksempel på Mandelas potentiale med en kompleks frugtkarakter præget af blomme og blåbær samt et floralt udtryk.

Producent Dette lot er produceret på La Esperanza, som ligger nær Trujillo i Cauca-dalen.

Hele kaffebønner / Velegnet til både filter og espresso

Teknisk Information

Producent Café Granja La Esperanza

Region Valle de Cauca

Højdemeter 1.600 m.o.h.

Sort Mandela

Forarbejdning Natural

Høst Juni 2026

Råd til brygning

Vand er et af de mest væsentlige komponenter for at opnå en fremragende oplevelse med kaffen. Vi anbefaler at bruge mineralvand med en blød Total Dissolved Solids-værdi, ideelt liggende under 150ppm. Lær mere om vand og den effekt det har på smagen af kaffen her.

Giv kaffen hviletid Når kaffen får lov at hvile efter ristningen, opblødes de harske og skarpe smage, der endda kan betegnes som 'roast' karakterer, hvilket giver plads til at finere og lysere noter kan træde tydeligere frem.

Vi anbefaler at man lader kaffen hvile mindst 10 dage efter ristedatoen, og vi oplever ofte at kaffen når sit allerhøjeste niveau, især ved kaffer med høj densitet, efter 6 uger.

Brygning Vores ligefremme tilgang til kaffe bærer vi også med os over i brygningen. Vi anbefaler vores kaffer til alle bryggemetoder, uanset om det er immersion, perkolation eller espresso. Vi tror på at man ved at riste kaffen lyst, på sådan en måde at de iboende kvaliteter i råmaterialet fremvises.

Forsendelse & Levering

· Gratis levering på alle ordrer over 400 DKK

· Levering indenfor 1-3 dage fra Denmark

· Mere information

Se komplette oplysninger

Mandela

Vi har arbejdet sammen med teamet fra Café Granja La Esperanza i mere end et årti. Deres tilgang er innovativ og de overrasker os fortsat med nye metoder, teknikker og en vedvarende dedikation til kvalitet. De arbejder endda med genetik og udvikler deres egne hybrid-sorter gennem manuel krydsbestøvning af deres kaffetræer. Mandela, CGLE17 og San Juan er nogle af de bedste eksempler på dette. Målet er et højt udbytte og en modstandsdygtighed overfor sygdomme, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Mandela er resultatet af flere generationers krydsninger mellem Caturra, Timor-hybrider og isolerede etiopiske heirloom-sorter som Sudan Rume og Geisha. Træerne fra dette forsøg blev plantet på La Esperanza, som er søstergården til Cerro Azul, der ligger lige uden for Trujillo i det centrale Valle. Her blev de nøje udvalgt og stabiliseret før de blev plantet bredere ud gennem Café Granjas projekt.

Det er første gang, vi har købt et Mandela-lot, men vi har smagt prøver af kaffen hvert år, når vi har besøgt gården på La Esperanza. Mandela har en frugtig og frisk karakter fra Caturra kombineret med en floral kompleksitet fra dets etiopiske ophav, mens indflydelsen fra Timor Robusta genetik er minimal.

Dette natural-lot er et godt eksempel på Mandelas potentiale med et subtilt floralt udtryk og en kompleks frugtkarakter med blomme og blåbær.

Café Granja La Esperanza

Familien Herrera købte Finca Potosí i 1945 og plantede flere kaffesorter, som på dette tidspunkt var usædvanlige i Colombia, blandt andet gul og rød Bourbon. Det blev begyndelsen på Granjas tradition for at eksperimentere, hvilket efterhånden vakte anerkendelse blandt andre producenter i Cauca-dalen. Den store familie på 14 børn stod selv for meget af arbejdet på gården, men to af brødrene fik en særlig interesse for kaffeproduktion. I slutningen af 1990'erne overtog Rigoberto og Luis familievirksomheden og satte gang i den udvikling, der har gjort Granja til det, det er i dag. For at udvikle deres portefølje købte de flere små gårde og påbegyndte processen med at omlægge deres kaffeproduktion til økologiske dyrkningsmetoder.

De søgte inspiration uden for Colombia og greb muligheden for at forpagte en mindre gård i Panama. Rigoberto flyttede, og hans mange års erfaring med produktion førte til, at et af deres Geisha-lots vandt den prestigefyldte Best of Panama inden for to år.

Da Rigoberto vendte tilbage til Granja, havde han ikke kun erfaring med hjem, men også panamanske Geisha-frø. Disse frø blev fundamentet for næste udviklingsfase, hvor de begyndte at forfølge mere distinkte smagsprofiler og det øverste segment inden for specialkaffe-markedet. Erfaringen med at bringe en panamansk sort til Colombia blev afgørende for Granjas ønske om at tilpasse mere eksotiske sorter til den colombianske jord og fremvise Cauca-dalens brede terroir.

Granja har også udviklet nye metoder til forarbejdning og eksperimenterer med fermentering i både åbne og lukkede tanke, hvilket giver dem stor kontrol over fermenteringen af både vasket- og natural-kaffer. De bruger desuden mekanisk tørring i stort omfang, hvilket giver større kontrol over tørringens længde og grad. Denne form for fermentering resulterer i et meget lavt vandforbrug, især sammenlignet med traditionel vasket forarbejdning. Det understøtter en af Granjas centrale fokusområder, som er bæredygtighed. De arbejder aktivt for at bevare den lokale flora og fauna ved at bruge restprodukter fra gårdene som brændsel til de mekaniske tørreanlæg og ved at omlægge kaffeproduktionen til økologiske dyrkningsmetoder.

Du vil måske synes om