

Bette Buna
Betta Buna blev startet af Dawit og Hester Syoum i 2020. Hester kommer fra Holland, og hun mødte Dawit på arbejde for en NGO i Etiopien, som han også arbejdede for. Dawit er opvokset på sine bedsteforældres kaffeplantage i Sidamo. Her blev familien set som ledere i lokalsamfundet, og da bedsteforældrene døde, overtog Dawit og Hester plantagen. Plantagen skulle fortsat være sikker havn for de lokale, hvor naboerne kunne føle sig hjemme. Hester og Dawit har meget erfaring med at opbygge lokalsamfund i Etiopien, og de begyndte at arbejde på projektet Bette Buna. Ordene Bette Buna er amharisk og betyder kaffehuset. Med projektet arbejder de nu for at gøre vilkårene bedre for de lokale i landsbyen Taferi Kela ved plantagen i Sidamo.
-(1)-v1755165020494.jpg?900x1125)
Megadu
Den her kaffe er dyrket ved landsbyen Megadu i Guji i regionen Shakiso, hvor Hester og Dawit har startet et nyt projekt. Området er tæt bevokset med skov og ældgamle kaffetræer–både vilde og opdyrkede. Guji ligger lige ved Sidamo, men kulturen i de to regioner er som dag og nat. Derfor lod Bette Buna to lokale ledere, Duba og Saffay, starte projektet på de 220 hektar jord uden for Megadu.
Hester og Dawit administrerer 50 hektar af jorden og forarbejder både kaffe fra marken og fra naboerne til eksport. De har bygget mindre tørringsstationer til nogle af de lokale – eller grupperet kaffedyrkerne, så de kan dele en miniature tørringsstation. Hver kaffedyrker får også hjælp til at udvælge kaffebær, kvalitetssikre kaffen og tørre den. Dermed kan producenterne får mere kontrol over forsyningen, og derved producere bedre kaffe, som giver adgang til specialkaffemarkedet.
-v1755165023024.jpg?900x1350)
Et lokalt projekt
Den her kaffe er en blanding af kaffebær fra hele plantagen–både fra Bette Bunas jord og fra Dubas og Saffays jord. Lokale kaffedyrkere har også bidraget. Kaffen har en floral aroma og noter af brun farin og brombærmarmelade.
Etiopien
I Etiopien gror kaffe stadig semi-vildt, og i nogle tilfælde helt vildt. Bortset fra nogle regioner i det nærliggende Sydsudan, er Etiopien det eneste land, hvor kaffe gror på denne måde, på grund af sin status som arabica-kaffens genetiske fødested. Det betyder, at mange småproducenter stadig høster kaffebær fra vilde kaffetræer, der vokser i højtliggende fugtige skove, især omkring Etiopiens berømte Great Rift Valley.
Skovkaffe udgør en stor del af Etiopiens årlige produktion, så det er en enormt vigtig produktionsmetode og en del af hvad der gør etiopisk kaffe så unik. Afskovning truer mange af kaffens ikoniske hjemsteder i Etiopien, hvilket fører til faldende udbytter og biodiversitet – betydelige prisudsving i løbet af det seneste årti har ført til, at mange landmænd har erstattet kaffe med den hurtigt voksende eukalyptus, en utrolig krævende afgrøde både ift. forbrug af vand og jordens næringsstoffer.
-v1755165025419.jpg?1200x960)
Via de her endemiske systemer opretholdes et meget højere niveau af biodiversitet end i moderne kaffeproduktion i det meste af resten af verden. Dette skyldes dels skovsystemet og dels den genetiske diversitet af kaffeplanterne selv. Der findes tusindvis af 'heirloom'-varianter, der vokser i Etiopien; alle nedstammer fra vilde krydsbestøvninger mellem arter, der stammer fra de oprindelige Arabica-træer. Denne biodiversitet fører til mere robuste kaffeplanter, som ikke behøver at blive kunstigt gødet.
Dét betyder, at 95% af kaffeproduktionen i Etiopien er økologisk, selvom de fleste småbønder og møller ikke har råd til at betale for certificering, så de kan ikke mærke deres kaffe som sådan. Fraværet af monokultur i de etiopiske kaffelande betyder også, at planterne er meget mindre modtagelige for de ødelæggende effekter af sygdomme som bladrust, der har hærget andre producerende lande.
Bevarelse af disse systemer er vigtig, både i kaffeindustriens kontekst og for større biodiversitet og bæredygtighed.