 

Potosí Washed
Finca Potosí er gården, hvor Café Granja begyndte at dyrke kaffe. I år har vi igen på kafferne fra Finca Potosí — kaffer, der er blevet en fast tradition for os at have og som vi glæder os til hvert efterår. I den smukke dal, hvor Las Margaritas og Potosí ligger, producerer Granja en natural med en xo-fermentering, som også er blevet en tradition for os at have. Pink Bourbon er et godt eksempel på de nye bølger i Colombia.
Den blev berømt i Huila, men har genmateriale fra de etiopiske ursorter og har en eksotisk og floral karakter. Den er den robust, og høsten er frugtbar. Colombias kaffeindustri har mange mindre producenter og markedet er rustet til eksporten af kaffen, og derfor har Colombia et meget fleksibelt kaffemarked, der kan producere mange varianter af kaffe og følge efterspørgslen fra risterierne.
Pink Bourbon har virkelig vundet indpas i Colombia. Den eksotiske sort bliver nu produceret i mange regioner, og den her Pink Bourbon fra Granja er et godt eksempel på hvorfor. Kaffen er dyrket på Finca Potosí og er vasket og forarbejdet på vådmøllen ved plantagen, som Las Mageritas også bruger. Hele kaffebær bliver fermenteret i 24 timer, før de bliver afskallet og fermenteret i 36 timer mere. Den dobbelte fermentering fremhæver en meget floral og tropisk aroma i den her Pink Bourbon, med tung sødme, frisk citrus og klare noter af passionsfrugt.
Café Granja La Esperanza
Café Granja La Esperanza begyndte at dyrke kaffe i 1945. Her købte familien Herrera Finca Potosí, og de begyndte at eksperimentere med kaffedyrkning. De plantede eksotiske sorter, i hvert fald efter colombianske standarder, som Yellow Bourbon og Pink Bourbon. Herrera-familien, med deres 14 børn, klarede meget af arbejdet på gården uden hjælp, og opbyggede hurtigt et godt ry blandt kaffeproducenter i Valle del Cauca. De to brødre Rigoberto og Luis overtog produktionen i 1990’erne og begyndte derefter at forme dét, som Café Granja er berømt for i dag. De opkøbte små plantager i Colombia for at fokusere på økologisk kaffedyrkning, og de lejede en plantage i Panama. Rigoberto rejste til Panama og hans mange år med kaffeproduktion bar frugt efter få år, hvor plantagens Geisha vandt Best of Panama.
 
                    
                  
                  Rigoberto rejste derefter hjem til Granja, hvor han både kunne bruge indsigten og Geisha-frøene fra Panama. De frø blev sået, og dét blev begyndelsen til Granjas nye rejse. Planen var at dyrke ekslusive kaffer med en unik smag, som kunne sælges på markedet for specialkaffe. Dét at bruge en sort fra Panama i Colombia blev en signatur or Granja—de eksotiske sorter blev dyrket i den colombianske jord og gav nyt liv til Valle del Cauca. I dag eksperimenterer Granja også med forarbejdningen af kafferne ved at bruge fermentering i åbne og lukkede kar—et arbejde, hvor producenten får kontrol over fermenteringen af natural og vaskede kaffer. De bruger også mekanisk tørring, så de får kontrol over tid og grad af tørringen. Biproduktet af dét arbejde med fermentering er, at vandforbruget er lavere end ved en mere traditionel, vasket forarbejdning. Producenten arbejder også hårdt for den lokale natur, bruger restprodukter fra plantagen til at optænde tørringsmaskiner og arbejder med økologiske landbrugsmetoder.
 
 
        
        
       
     
     
              
 
              
 
              
 
              
 
              
 
              
 
              
 
              
 
              
 
              
 
         
         
              
 
              
 
              
 
              
 
              
 
              
 
              
 
        