product background
Gå til produktoplysninger

Costa Rica

Altos

Altos

Det er vores 11. år med kaffe fra Mauricio Vindas, og i år har vi købt et lot med noter af sprøde bær.

Normalpris Kr. 149,00 DKK
Kr. 149,00 DKK Normalpris Udsalgspris
incl. vat/tax
Size

Om

Smag og udtryk This honey lot has a character of crisp red berries, a sugary sweetness and a delicate finish with notes of black tea.

Producent This is our eleventh year purchasing coffee from Mauricio Vindas in the Tarrazu region of Costa Rica. Last year, Mauricio Junior was able to visit us in Copenhagen for the first time.

Hele bønner / Både til filter og espresso

Teknisk Information

Producer Mauricio Vindas

Region Tarrazu

Altitude 1800 masl

Varietal Catuai

Forarbejdning Honey

Harvest March 2025

Råd til brygning

Vand er et af de mest væsentlige komponenter for at opnå en fremragende oplevelse med kaffen. Vi anbefaler at bruge mineralvand med en blød Total Dissolved Solids-værdi, ideelt liggende under 150ppm. Lær mere om vand og den effekt det har på smagen af kaffen her.

Giv kaffen hviletid Når kaffen får lov at hvile efter ristningen, opblødes de harske og skarpe smage, der endda kan betegnes som 'roast' karakterer, hvilket giver plads til at finere og lysere noter kan træde tydeligere frem.

Vi anbefaler at man lader kaffen hvile mindst 10 dage efter ristedatoen, og vi oplever ofte at kaffen når sit allerhøjeste niveau, især ved kaffer med høj densitet, efter 6 uger.

Brygning Vores ligefremme tilgang til kaffe bærer vi også med os over i brygningen. Vi anbefaler vores kaffer til alle bryggemetoder, uanset om det er immersion, perkolation eller espresso. Vi tror på at man ved at riste kaffen lyst, på sådan en måde at de iboende kvaliteter i råmaterialet fremvises.

Forsendelse & Levering

· Gratis levering på alle ordrer over 400 DKK

· Levering indenfor 1-3 dage fra Denmark

· Mere information

Se komplette oplysninger

Altos

Altos del Abejonal ligger 1800 meter over havet i regionen Tarrazu, kun 70 kilometer syd for Costa Ricas hovedstad, San Jose. I Tarrazu ligger bjergene Talamanca Sierra også med tinder over 3000 moh. Plantagen ligger ved regionens hovedstad San Marcos, der har 9000 indbyggere, i omkring 1350 moh. På Altos bliver der dyrket kaffe af god kvalitet på grund af den vulkanske jord og det tunge skydække ud på eftermiddagen.

Honey-forarbejdningen er populær i Costa Rica for de producenter, der ikke altid arbejder med vaskede forarbejdninger. En honey er traditionelt set en mere ren kop med højere syrlighed end en natural, men med et mindre vandforbrug en den mere traditionelle vaskede forarbejdning. På Altos bliver de modne bær fragtet til Mauricios Penagos Eco-Pulper, der formindsker vandforbruget og elektricitetsforbruget på hans mikromølle.

Det frugtkød, som bliver på kaffebærerne under forarbejdningen, vil få indflydelse på, hvor meget frugten former smagen i kaffen, når den tørrer. Mere frugtkød vil give en smag tættere på en natural - moden, sød og tung. Mindre frugtkød vil give en smag, som minder mere om en vasket kaffe - mere syre, mere klar og mindre tung. Farven under honey-forarbejdningen siger meget om, hvor meget frugtkød, der er på bønnen, fra mindst ved hvid til gul, rød og mest ved sort. Mauricios forarbejdning er en rød honey, hvor han kun vasker noget frugtkød af, og hvor bønnerne bliver lagt ud på tørreborde til tørring i 14 dage.

Dette lot er et godt eksempel på smagen fra Altos jord, med en delikat sødme, god syrlighed, som minder om citrus, og noter af sprøde røde bær.

Mauricio

Vi mødte Mauricio ved et tilfælde første gang i marts 2014, hvor vi var i Tarrazu, og rejste rundt som gæster ved Exclusive Coffee, en lokal eksportør i regionen. Efter det sidste besøg på ruten, skulle vores chauffør løbe et hurtigt ærinde og besøge en ven, hvis søn havde brækket hoften og derfor ikke kunne forlade hjemmet. Chaufføren gik ind med en gave til drengen, og vi faldt i snak med hans far. Han var kaffeproducent og fortalte om sin passion for kaffeproduktion, og om hvordan hans søn drømte om en dag at blive barista. Vi besøgte Altos igen dagen efter og købte vores første lots. I år er vores 11. år med kaffe fra Mauricio.

I 2023 var vi til Exclusives kaffelaboratorie i San José i marts, hvor vi smagte hele udvalget af kaffer fra Altos sammen med Mauricio Jr., der nu er en kvalificeret smagskontrollør og står for meget af arbejdet med forarbejdning på Altos. Det hårde arbejde og den dedikation som Mauricio og Mauricios søn har lagt for dagen, er tydeligt tilstede i hver kop, og vi er stolte af at kunne formidle deres arbejde med mennesker, der virkelig forstår at sætte pris på det.

You might also like