product background
Gå til produktoplysninger

Guatemala

Las Flores de Cafe

Las Flores de Cafe

Bløde røde bær og sød mørk chokolade, dyrket af småproducenter i Huehuetenango-regionen.

Normalpris Kr. 155,00 DKK
Kr. 155,00 DKK Normalpris Udsalgspris
incl. vat/tax
Amount

Om

Smag og udtryk Et sprødt og sødt udtryk med noter af modne røde bær, sød mørk chokolade og rosiner.

Producent Mikroregionen Huista er kendetegnet ved at have meget små kaffefarme. I år har vi købt kaffe fra flere tilbagevendende samarbejdspartnere for at sammensætte dette lot.

Hele kaffebønner / Velegnet til både filter og espresso

Teknisk Information

Producent Huehues småproducenter

Region Huehuetenango

Højdemeter 1.650 m.o.h.

Sort Caturra, Catuai, Bourbon

Forarbejdning Vasket

Høst April 2026

Råd til brygning

Vand er et af de mest væsentlige komponenter for at opnå en fremragende oplevelse med kaffen. Vi anbefaler at bruge mineralvand med en blød Total Dissolved Solids-værdi, ideelt liggende under 150ppm. Lær mere om vand og den effekt det har på smagen af kaffen her.

Giv kaffen hviletid Når kaffen får lov at hvile efter ristningen, opblødes de harske og skarpe smage, der endda kan betegnes som 'roast' karakterer, hvilket giver plads til at finere og lysere noter kan træde tydeligere frem.

Vi anbefaler at man lader kaffen hvile mindst 10 dage efter ristedatoen, og vi oplever ofte at kaffen når sit allerhøjeste niveau, især ved kaffer med høj densitet, efter 6 uger.

Brygning Vores ligefremme tilgang til kaffe bærer vi også med os over i brygningen. Vi anbefaler vores kaffer til alle bryggemetoder, uanset om det er immersion, perkolation eller espresso. Vi tror på at man ved at riste kaffen lyst, på sådan en måde at de iboende kvaliteter i råmaterialet fremvises.

Forsendelse & Levering

· Gratis levering på alle ordrer over 400 DKK

· Levering indenfor 1-3 dage fra Denmark

· Mere information

Se komplette oplysninger

Las Flores de Cafe

Her i mikroregionen Huista er landskabet præget af små kaffefarme, hvoraf mange er under to hektar. Både dyrkning og salg af kaffe udgør den primære indtægtskilde for de fleste familier i dette afsidesliggende område, som er afhængigt af landbruget. Vores samarbejdspartnere Primavera har et specifikt program med fokus på Huista-området, hvor de deler vigtig viden for at øge og stabilisere hver producents indkomst fra kaffe. I år ønskede vi at skabe et større lot til vores sæsonudvalg og købte derfor flere mindre lots fra producenter, vi tidligere har samarbejdet med. Disse har vi sammensat til et større lot, mens vi stadig har betalt en god merpris og sikret den højeste kvalitet. Producenterne bag dette lot er velkendte navne hos La Cabra: Catalina Manuel, Ramon Pablo Chales og Manuel Domingo, sammen med de nye tilføjelser Martin Jacinto Geronimo og Roselin Garcia Montejo.

Forholdene højt oppe i Guatemalas tropiske højland, med høj luftfugtighed og kølige temperaturer, giver lange og langsomme fermenteringer, ofte omkring 40 timer. Resultatet er en sprød og sød kop med noter af modne røde bær, sød mørk chokolade og rosiner.

Huehuetenango

Huehuetenango ligger i det nordvestlige højland i Guatemala og grænser op til Mexico. Området har de højeste beliggenheder i hele Centralamerika, takket være bjergkæden Sierra de los Cuchumatanes, der topper på 3.837 m.o.h. De store højder skaber ideelle forhold for dyrkning af kaffe af høj kvalitet, som er en vigtig afgrøde i et område, hvor landbrug er den største industri. En tør og varm vind fra Tehuantepec-sletten i Mexico blæser ind fra nord og beskytter afgrøderne mod frost, hvilket gør det muligt at dyrke kaffe endnu højere op ad bjergskråningerne, ofte over 2.000 m.o.h. De høje beliggenheder skaber et smukt landskab, som området er kendt for, men bidrager også til en afsides beliggenhed, der ikke findes mange andre steder i Guatemala. Her tales stadig ni forskellige mayasprog, og området rummer nogle af de bedst bevarede eksempler på mayaarkitektur.

Den afsides beliggenhed gør kaffeindkøb udfordrende. Rejsen til producenterne kan tage flere dage gennem krævende terræn og kræver ofte lokalkendskab eller hjælp fra en erfaren lokal guide. Gennem de seneste ti år har vi besøgt og samarbejdet med vores guatemalanske partner Primavera og er gang på gang blevet imponeret af de kaffer, de sourcer, og den region, de kommer fra.

Du vil måske synes om