product background
Gå til produktoplysninger

Colombia

Jenaro Burbano

Jenaro Burbano

Lyse florale toner, ribs, hvid te. Jenaro er en del af Monkaaba-projektet i San Agustin, Huila.

Normalpris Kr. 165,00 DKK
Kr. 165,00 DKK Normalpris Udsalgspris
incl. vat/tax
Variant

Om

Smag og udtryk Et delikat udtryk for Pink Bourbon-sorten med parfumerede florale noter, fulgt af ribs og sart hvid te i koppen.

Producent Produceret af Jenaro Burbano, en del af Monkaaba-projektet i San Agustin, Huila.

Hele bønner / Både til filter og espresso

Teknisk Information

Producent Jenaro Burbano

Region Huila

Højdemeter 1900 m.o.h.

Sort Pink Bourbon

Forarbejdning Vasket

Høst August 2025

Råd til brygning

Vand er et af de mest væsentlige komponenter for at opnå en fremragende oplevelse med kaffen. Vi anbefaler at bruge mineralvand med en blød Total Dissolved Solids-værdi, ideelt liggende under 150ppm. Lær mere om vand og den effekt det har på smagen af kaffen her.

Giv kaffen hviletid Når kaffen får lov at hvile efter ristningen, opblødes de harske og skarpe smage, der endda kan betegnes som 'roast' karakterer, hvilket giver plads til at finere og lysere noter kan træde tydeligere frem.

Vi anbefaler at man lader kaffen hvile mindst 10 dage efter ristedatoen, og vi oplever ofte at kaffen når sit allerhøjeste niveau, især ved kaffer med høj densitet, efter 6 uger.

Brygning Vores ligefremme tilgang til kaffe bærer vi også med os over i brygningen. Vi anbefaler vores kaffer til alle bryggemetoder, uanset om det er immersion, perkolation eller espresso. Vi tror på at man ved at riste kaffen lyst, på sådan en måde at de iboende kvaliteter i råmaterialet fremvises.

Forsendelse & Levering

· Gratis levering på alle ordrer over 400 DKK

· Levering indenfor 1-3 dage fra Denmark

· Mere information

Se komplette oplysninger

Om kaffen

Monkaaba blev grundlagt i 2020 af Esnaider Ortega Gomez og Didier Ortega. Esnaider arbejdede tidligere for en større eksportør, men havde et ønske om mere transparens, fair vilkår og engagement i forsyningskæden. Sammen med Brendan Adams fra Semilla, som i dag er Monkaabas importpartner, gik de i gang med at realisere deres vision.

San Agustin

Esnaider voksede op i et hjem, hvor støtte, fællesskab og samarbejde var vigtige værdier. Disse værdier blev grundsten i Monkaaba fra starten. Hans far har altid været kaffeproducent, men i stedet for at se andre producenter som konkurrenter, har han arbejdet på at opbygge et fællesskab omkring kaffeproduktionen. Han har blandt andet hjulpet nogle af sine tidligere plukkere med lån, så de kunne købe deres første stykke jord.

Esnaider og Didier startede med en lille gruppe på seks familier og drev i begyndelsen Monkaaba fra familiehjemmet lidt uden for San Agustin i det sydlige Huila. Siden er Monkaaba vokset, og ved høsten i 2025 arbejdede de med 80 producenter fra San Agustin og åbnede deres eget lager i byen.

For producenter, af producenter

I Monkaaba er transparens også en grundsten. Lokale producenter kan medbringe deres kaffe, blindsmage den sammen med teamet og få feedback på, hvordan de kan forbedre den. Det gælder også producenter, som ikke er en del af projektet. Medarbejderne på lageret er selv producenter og står for hvert led af processen, fra plantage til eksport. På den måde forbliver alt tilgængeligt for projektets medlemmer. Teamet bag Monkaaba kender derfor arbejdets daglige udfordringer indefra, og de vil gerne støtte producenterne, så godt de kan.

Jenaro er den ældste af ni søskende og har derfor tidligt i livet måttet tage et ansvar, der rakte ud over hans alder. Han blev født ind i en kaffefamilie i San Agustin og begyndte som 11-årig at arbejde på plantager i området for at bidrage til familien. Her fik Jenaro sin første praktiske erfaring med kaffe, og grunden blev lagt for hans senere arbejde på egen jord. Som 20-årig kunne han købe sit eget lille stykke jord, men det var stadig svært at få det til at løbe rundt, og han måtte tage arbejde på andre plantager ved siden af. Arbejdet har dog båret frugt. I dag har Jenaro produceret kaffe i 40 år, og i de seneste 12 af dem har han søgt direkte relationer gennem specialitetskaffen. Denne Pink Bourbon er et eksempel på hans mange års erfaring.

Et delikat udtryk med parfumerede florale noter, fulgt af ribs og sart hvid te i koppen.

Du vil måske synes om