
Om
Smag og udtryk Den unikke aroma i Sudan Rume bliver balanceret af de bløde bølger af moden frugt og en dyb sødme.
Producent Vi har besøgt Café Granja La Esperanza og Las Margaritas mange gange, og arbejdet med deres kaffer igennem mere end et årti.
100g - Hele kaffebønner / Både til filter og espresso
Teknisk information
Producent Café Granja La Esperanza
Region Valle del Cauca
Altitude 1700 masl
Sort Sudan Rume
Forarbejdning Natural
Høst Februar 2025
Råd til brygning
Vand er et af de mest væsentlige komponenter for at opnå en fremragende oplevelse med kaffen. Vi anbefaler at bruge mineralvand med en blød Total Dissolved Solids-værdi, ideelt liggende under 150ppm. Lær mere om vand og den effekt det har på smagen af kaffen her.
Giv kaffen hviletid Når kaffen får lov at hvile efter ristningen, opblødes de harske og skarpe smage, der endda kan betegnes som 'roast' karakterer, hvilket giver plads til at finere og lysere noter kan træde tydeligere frem.
Vi anbefaler at man lader kaffen hvile mindst 10 dage efter ristedatoen, og vi oplever ofte at kaffen når sit allerhøjeste niveau, især ved kaffer med høj densitet, efter 6 uger.
Brygning Vores ligefremme tilgang til kaffe bærer vi også med os over i brygningen. Vi anbefaler vores kaffer til alle bryggemetoder, uanset om det er immersion, perkolation eller espresso. Vi tror på at man ved at riste kaffen lyst, på sådan en måde at de iboende kvaliteter i råmaterialet fremvises.
Forsendelse & Levering
· Gratis levering på alle ordrer over 400 DKK
· Levering indenfor 1-3 dage fra Denmark

Sudan Rume
Sudan Rume er dyrket på Café Granja La Esperanzas plantage Las Margarita. Vi har købt Sudan Rume i 9. år, og hvert år har vi været overraskede over kaffesortens meget stærke og klare smag. I år har vi igen glædet os til at kunne tilbyde den unikke kaffe. I dag er Sudan Rume er berømt for kvalitet, men den har ikke altid haft den status.
Kaffesorten kommer fra Sydsudan og dét, der i dag er Boma Nationalpark. Nationalparken ligger ved grænsen til Etiopien—i det lille område, hvor Arabica gror vildt. Sudan Rume, eller RS-510, er også en ursort. En vild sort som bliver brugt som base med gode gener til nye hybrider. Der er kun få kommercielle plantager med ren Sudan Rume på grund af den relativt lille høst, som træerne kan producere. Træerne er dertil ikke så hårdføre, men Granja har plantet 4,8 hektar på Las Margaritas, som har båret frugt med fantastiske kaffer høst efter høst.
Producenterne fra Granja arbejder med blik for de små faktorer i produktionen—fra træet til tørremøllen og med ekstra meget fokus på fermentering og tørring.
De håndplukkede bær bliver sendt til mekaniske tørremaskiner i 48 timer for at fjerne meget af fugten i bærerne—for dermed at minimere graden af fermentering. Derefter bliver kaffebærerne tørret langsomt i fire uger cirka for at lande på en fugt på 11 procent. Dét bliver fulgt af en hvileperiode på tre måneder i klimakontrollerede lagerbygninger, som stabiliserer fugten i bærerne. Dermed intensiveres smagen. På vores rejser til Colombia og Las Margaritas har vi set producentens arbejde tæt på, og vi har været imponerede over systemerne, kontrollen og renheden.
Sudan Rume får den unikke 'krydrede' smag begyndelsen under den her forarbejdning, med en aroma af citrongræs og ingefær fra fermenteringskar og tørremaskinerne. Kaffen er en natural, og Sudan Rume har i år alle de traditionelle noter, med aromaen af citrongræs og ingefær, fulgt af noter af fersken og tropisk frugt i koppen, fremhævet af fermenteringen.