product background
Gå til produktoplysninger

Colombia

Augusto Ortega

Augusto Ortega

Bløde florale noter, tropisk frugt og brun farin; Augusto er medlem af Monkaaba-projektet i San Agustin, Huila.

Normalpris Kr. 149,00 DKK
Kr. 149,00 DKK Normalpris Udsalgspris
incl. vat/tax

Om

Smag og udtryk Augustos Sidra er klar og udtryksfuld med bløde blomsternoter, tropisk frugt og fyldig brun farin.

Producent Dyrket af Augusto Ortega fra Monkaaba-projektet i San Agustin, Huila.

Hele bønner / Både til filter og espresso

Teknisk Information

Producent Augusto Ortega

Region Huila

Højdemeter 1800 m.o.h.

Sort Pink Bourbon

Forarbejdning Vasket

Høst August 2025

Råd til brygning

Vand er et af de mest væsentlige komponenter for at opnå en fremragende oplevelse med kaffen. Vi anbefaler at bruge mineralvand med en blød Total Dissolved Solids-værdi, ideelt liggende under 150ppm. Lær mere om vand og den effekt det har på smagen af kaffen her.

Giv kaffen hviletid Når kaffen får lov at hvile efter ristningen, opblødes de harske og skarpe smage, der endda kan betegnes som 'roast' karakterer, hvilket giver plads til at finere og lysere noter kan træde tydeligere frem.

Vi anbefaler at man lader kaffen hvile mindst 10 dage efter ristedatoen, og vi oplever ofte at kaffen når sit allerhøjeste niveau, især ved kaffer med høj densitet, efter 6 uger.

Brygning Vores ligefremme tilgang til kaffe bærer vi også med os over i brygningen. Vi anbefaler vores kaffer til alle bryggemetoder, uanset om det er immersion, perkolation eller espresso. Vi tror på at man ved at riste kaffen lyst, på sådan en måde at de iboende kvaliteter i råmaterialet fremvises.

Forsendelse & Levering

· Gratis levering på alle ordrer over 400 DKK

· Levering indenfor 1-3 dage fra Denmark

· Mere information

Se komplette oplysninger

Monkaaba

Monkaaba blev grundlagt i 2020 af Esnaider Ortega Gomez og Didier Ortega. Esnaider arbejdede tidligere for en større eksportør, men havde et ønske om mere transparens, fair vilkår og engagement i forsyningskæden. Sammen med Brendan Adams fra Semilla, som i dag er Monkaabas importpartner, gik de i gang med at realisere deres vision.

San Agustin

Esnaider voksede op i et hjem, hvor støtte, fællesskab og samarbejde var vigtige værdier. De værdier blev grundsten i Monkaaba fra starten. Hans far har altid været kaffeproducent, men i stedet for at se andre producenter som konkurrenter, har han arbejdet på at opbygge et fællesskab omkring kaffeproduktionen. Han har blandt andet hjulpet nogle af sine tidligere plukkere med lån, så de kunne købe deres første stykke jord. Esnaider og Didier startede med en lille gruppe på seks familier og drev i begyndelsen Monkaaba fra familiehjemmet lidt uden for San Agustin i det sydlige Huila. Siden er Monkaaba vokset, og ved høsten i 2025 arbejdede de med 80 producenter fra San Agustin og åbnede deres eget lager i byen.

For producenter, af producenter

I Monkaaba er transparens også en grundsten. Lokale producenter kan medbringe deres kaffe, blindsmage den sammen med teamet og få feedback på, hvordan de kan forbedre den. Det gælder også producenter, som ikke er en del af projektet. Medarbejderne på lageret er selv producenter og står for hvert led af processen, fra plantage til eksport. På den måde forbliver alt tilgængeligt for projektets medlemmer. Teamet bag Monkaaba kender derfor arbejdets daglige udfordringer indefra, og de vil gerne støtte producenterne, så godt de kan.

Augusto Ortega

Augusto er et af de oprindelige medlemmer af Monkaaba og er i øvrigt Didiers onkel. Sammen med sine brødre har han i mange år været en drivkraft i lokalsamfundet, og han er en stor fortaler for de tætte relationer, som Monkaaba har været med til at skabe. Han har opfordret sin familie og andre producenter i området til at samarbejde med Monkaaba frem for at sælge til skiftende lokale opkøbere hver sæson.

Augusto går ind for, at producenterne sælger deres kaffe som pergamentkaffe frem for som kaffebær. Det er en tilgang, der bliver mere og mere udbredt i Huila. Han mener, at det giver den enkelte producent mulighed for at bevare sit eget udtryk i kaffen og opbygge transparente relationer direkte til køberne.
Augusto er en stille, men stærk drivkraft og arbejder fortsat for det, der er bedst for lokalsamfundet.

I en tid med klimaforandringer og jorderosion giver denne tryghed Augusto mulighed for fortsat at investere i sin plantage og bevare kvaliteten i kaffen. Det betyder blandt andet, at han kan plante nye sorter som denne Sidra. Dette vaskede lot udtrykker sortens dybt søde og frugtige karakter, dyrket højt i Huilas næringsrige jord.

Her finder vi bløde florale noter, tropisk frugt og en dyb sødme af brun farin.

Du vil måske synes om