

Buena Vista
Regionen Fraijanes ligger meget mere mod syd end Huehuetenango, hvor mange af vores kaffer fra årets høst i Guatemala er dyrket. I Fraijanes er kaffeproducenterne begyndt at kunne se bivirkningerne af urbanisering og ved at have landbrug tæt ved Guatemalas hovedstad med højere produktionsomkostninger og højere priser på jord. Derfor er dét at have en kaffeplantage blevet hårdere.
Freddys kaffeplantage er kun 90 minutters køretur væk fra storbyen og er et godt eksempel på, hvad regionen kan tilbyde. Han arbejder meget med sorteringen af de mange sorter på plantagen, og dermed kan han producere sporbar kaffe, som han kan sælge til en god pris.
I Fraijanes er klimaet varmt og den stærke sol gør forarbejdningen mere fleksibel end i regioner mod nord som Huehuetenango. Forarbejdninger som natural og honey er meget lettere at bruge i Fraijanes, og derfor kan Freddy arbejde mere med sortering.
Den her kaffe blev høstet fra Freddys træer med Pacamara i januar og er forarbejdet som en natural. Kaffen blev først lagt i vand—modne og tunge kaffebær synker, og umodne eller defekte kaffebær flyder—for at frasortere de defekte kaffebær. Derefter blev kaffen tørret på hævede tørreborde med god ventilation og skygge, og kaffebærerne blev vendt hver time i de første tre dage, og hver tredje time derefter. Dét arbejde gør tørringen og fermenteringen stabil.
Freddys arbejde fremhæver klare og elegante, søde noter af abrikosmarmelade og butterscotch, balanceret af sprøde urter.