product background
Gå til produktoplysninger

Burundi

Bumba

Bumba

Vores eneste natural i år fra Long Miles i Burundi, med noter af bløde bær og mørk chokolade

Normalpris Kr. 149,00 DKK
Kr. 149,00 DKK Normalpris Udsalgspris
incl. vat/tax
Variant

Om

Smag og udtryk Dette lot har noter af bærmarmelade og mørk chokolade.

Producent Bumba er vores eneste natural i år fra Long Miles i Burundi. Bumba er dyrket i et øde område nær Long Miles nyeste station i Ninga.

Hele bønner / Både til filter og espresso

Teknisk Information

Producent Kaffeproducenter ved Bumba

Region Kayanza

Højdemeter 1900 m.o.h.

Sort Bourbon

Forarbejdning Natural

Høst Maj 2025

Råd til brygning

Vand er et af de mest væsentlige komponenter for at opnå en fremragende oplevelse med kaffen. Vi anbefaler at bruge mineralvand med en blød Total Dissolved Solids-værdi, ideelt liggende under 150ppm. Lær mere om vand og den effekt det har på smagen af kaffen her.

Giv kaffen hviletid Når kaffen får lov at hvile efter ristningen, opblødes de harske og skarpe smage, der endda kan betegnes som 'roast' karakterer, hvilket giver plads til at finere og lysere noter kan træde tydeligere frem.

Vi anbefaler at man lader kaffen hvile mindst 10 dage efter ristedatoen, og vi oplever ofte at kaffen når sit allerhøjeste niveau, især ved kaffer med høj densitet, efter 6 uger.

Brygning Vores ligefremme tilgang til kaffe bærer vi også med os over i brygningen. Vi anbefaler vores kaffer til alle bryggemetoder, uanset om det er immersion, perkolation eller espresso. Vi tror på at man ved at riste kaffen lyst, på sådan en måde at de iboende kvaliteter i råmaterialet fremvises.

Forsendelse & Levering

· Gratis levering på alle ordrer over 400 DKK

· Levering indenfor 1-3 dage fra Denmark

· Mere information

Se komplette oplysninger

Long Miles blev startet af Ben og Kristy Carlson i 2013 med et ønske om at hæve kvaliteten i kaffe fra Burundi.

Projektet arbejder med mere end 5000 kaffedyrkere, der alle bor nær de tre centrale vaskestationer ved Bukeye fra 2013, Heza fra 2014 og Ninga, hvor den første høst blev forarbejdet i 2020. Produktion og eksport af kaffe i Burundi kan være meget udfordrende. Der er en ustabil politisk situation i landet, hvor regeringen let kan lave om på reglerne for priser og produktion af kaffe. Dertil er der en lavpraktisk og geografisk udfordring i at ligge midt på kontinentet, og derfor skulle eksportere kaffe med skibsfragt, og den konstante frygt for uro.

Men familien Carson producerer og eksporterer meget delikate kaffer i Burundi. Dertil har de bidraget med en lille smule stabilitet for de kaffedyrkere, der bor nær vaskestationerne i provinsen Kayanza nær Rwanda.

I de seneste år er kaffeproduktionen i Burundi kun blevet mere kompliceret på grund af den meget årstidsbaserede høst. Høsten var mindre i år, og dét betyder, at Long Miles ikke har haft plads til at eksperimentere så meget med kaffen. De har derfor produceret flest traditionelle vaskede og natural lots.

Men kvaliteten er høj, takket være Long Miles’ hårde arbejde ude på stationerne.

Bumba Hill

Dette er kun vores tredje år med kaffe fra Bumba. Kaffen fra Bumba er forarbejdet på Long Miles’ nyeste station ved Ninga. Med den nye station har Long Miles cementeret sit fundament for nye opdagelser af kaffe i området. Bumba er et godt eksempel på, hvor øde regionen Ninga er. Der er ikke elektricitet og ikke rindende vand. Kaffe er den vigtigste kilde til indkomst og bliver dyrket sammen med et nøje udvalg af afgrøder, der brødføder den lokale befolkning.

Denne øde natur betyder, at Long Miles’ økosystem af hjælp ikke var let for kaffebønderne at tilgå. Med den nye station i Ninga kan kaffedyrkerne nu få hjælp fra Long Miles program ‘Coffee Scout’, med agronomisk support og arbejde for transparente priser for de kaffebær, som kaffedyrkerne leverer.

Dette lot fra Bumba er forarbejdet som en natural. Forarbejdningen blødgør de karakteristiske noter af friske og lyse bær og bliver til noter af sød marmelade. De ellers meget karakteristiske urtede noter bliver også afrundet til mørk chokolade.

You might also like