product background
Gå til produktoplysninger

Etiopien

Dawencho Anaerobic

Dawencho Anaerobic

Klare florale noter og moden frugt i denne kaffe fra Mulugeta Muntashas award-vindende Dawencho station i Bursa, Sidama. 

Normalpris Kr. 199,00 DKK
Kr. 199,00 DKK Normalpris Udsalgspris
incl. vat/tax
Size

Om

Smag og udtryk Dawencho har klare florale noter, der efterfølges a fyldige og komplekse noter af jordbær og violer.  

Producent Denne kaffe blev produceret på Mulugeta Muntashas Dawencho station i Sidama, der ligger utroligt højt placeret på bjergsiden. 

Hele bønner / Både til filter og espresso

Teknisk Information

Producent Mulugeta Muntasha

Region Sidama

Højdemeter 2200 m.o.h.

Sort Heirloom

Forarbejdning Anaerob

Høst December 2024

Råd til brygning

Vand er et af de mest væsentlige komponenter for at opnå en fremragende oplevelse med kaffen. Vi anbefaler at bruge mineralvand med en blød Total Dissolved Solids-værdi, ideelt liggende under 150ppm. Lær mere om vand og den effekt det har på smagen af kaffen her.

Giv kaffen hviletid Når kaffen får lov at hvile efter ristningen, opblødes de harske og skarpe smage, der endda kan betegnes som 'roast' karakterer, hvilket giver plads til at finere og lysere noter kan træde tydeligere frem.

Vi anbefaler at man lader kaffen hvile mindst 10 dage efter ristedatoen, og vi oplever ofte at kaffen når sit allerhøjeste niveau, især ved kaffer med høj densitet, efter 6 uger.

Brygning Vores ligefremme tilgang til kaffe bærer vi også med os over i brygningen. Vi anbefaler vores kaffer til alle bryggemetoder, uanset om det er immersion, perkolation eller espresso. Vi tror på at man ved at riste kaffen lyst, på sådan en måde at de iboende kvaliteter i råmaterialet fremvises.

Forsendelse & Levering

· Gratis levering på alle ordrer over 400 DKK

· Levering indenfor 1-3 dage fra Denmark

· Mere information

Se komplette oplysninger

Mulugeta Muntasha er vokset op i landsbyen Bursa, på de højtbeliggende sletter i Harbegona i Sidamo-regionen. Da Mulugeta var barn blev der ikke rigtig produceret kaffe i området omkring Bursa, så da han blev gammel nok til selv at arbejde rejste han til Arsi for at køre lastbil, og køre kaffebær fra lokale producenter til private vaske-stationer. Mulugeta startede sidenhen sin egen forretning, hvor han hentede kaffebær i Arsi og solgte det på det lokale marked.

Dawencho

I de mellemliggende år, er Bursa blevet en bæredygtig kaffe-region. Klimaforandringer har rykket de optimale forhold til kaffedyrkning højere og højere op på sletterne, hvilket betyder at de højder over 2200 meter over havet der findes i Bursa pludselig blev attraktivt territorie for kaffedyrkning. Mulugeta flyttede tilbage, og påbegyndte arbejde på sit eget projekt - en stor gård med egen vaskestation, der siden blev kaldt Dawencho. Hans mangeårige erfaring viste sig hurtigt gavnligt, i 2022’s Cup of Excellence var 4 af top 10 kafferne forarbejdet på Dawencho, inklusiv konkurrencens vindende kaffe som Mulugetas svoger Legesse Botola havde produceret.

Det er første år vi køber kaffe fra Mulugeta, og hans ekspertise indenfor forarbejdning betyder at vi kunne købe kaffer forarbejdet med kontrasterende forarbejdningsmetoder men med kaffebær fra de samme mindre producenter der ofte dyrker kaffe helt op ved svimlende 2300 moh.

Denne anaerobe kaffe var en af de bedste vi smagte under de mange runder smagninger i Addis Ababa tidligere på året, med en klar og floral profil, med fyldige og komplekse noter af jordbær og violer.

CoQua

Realiseringen og bæredygtigheden af disse nye regioner som kaffeproducerende områder er en spændende udvikling i Etiopiens hurtigvoksende kaffeindustri. Tilbud om agronomisk oplæring og support er altafgørende for bevaringen af den ikoniske smagsprofil Etiopien er så kendt for. En af de stærke krafter bag denne bevægelse er CoQua, der blev startet af Moata Raya og Ansha Yassin. Moata og Ansha har tidligere arbejdet sammen på den internationale agrikultur NGO ‘Technoserve’ og er eksperter indenfor landbrug og landbrugsteknologi, lige som de er det indenfor kvalitetskontrol og værdikæder.

Det var gennem deres arbejde med Technoserve at de var med til at hælpe med tilblivesnen af Duromina, Nano Challo og Biftu Gudina kooperativerne, der for et årti siden blev uundgåelige indenfor specialkaffe. Nu er det Moata og Ansha’s tur til igen at skubbe til udviklingen af specialkaffe i Etiopien ved at støtte producenter på disse kanter, højtbeliggende sletter der ikke var egnede til kaffedyrkning for bare ti år siden. De første skridt de har taget er ved at opbygge forbindelser mellem producenter og relevante købere som os, der kan betale en premium for kvalitet. 

Vi er meget spændte på hvor dette samarbejde kan føre hen, efter introduktionen sidste år gennem vores amerikanske venner hos Cup to Crop.

You might also like