
Cafeólogo er et projekt, stiftet af Jesús Salazar, med fokus på indfødte kaffedyrkere i højlandet ved San Cristobal de las Casas det centrale Chiapas, Mexico.
San Cristobal ligger ved grænsen til Guatemala og er kun 200 kilometer, eller en cirka 5 timer lang køretur, fra San Marcos Huista i Huehuetenango, hvor vores partnere Primavera i Guatemala arbejder. I 2010 begyndte Jesús at arbejde med fire små producenter, men mange af producenterne i San Cristobal ville ombord på projektet på grund af de højere priser på dét specialkaffemarked, som Cafeólogo åbnede for. Jesús indså, at kvalitetskontrol ville blive svært med så mange producenter, og derfor begyndte han at tilføre værdi til den enkelte producent ved at lære producenterne om forarbejdning og ved at bygge lokale vådmøller til forarbejdningen af bærerne fra de lokale kaffedyrkere.
San Pedro Cotzilnam
Cafeólogo er dybt engagerede i de lokale kaffedyrkere og deres arbejde i San Cristobal. Et af de eksempler på dét, som vi har set på vores rejser, er Ines Vasquez. Hun er opvokset i et lille lokalsamfund, San Pedro Cotzilnam. Vasquez-familien dyrker kaffe, og vi har købt mange kaffer fra dem over de seneste år. Inez rejste til San Cristobal, som mange af de lokale fra det øde Chiapas, på grund af den højere løn. Hun kontaktede Jesús og blev hurtigt en vigtig medarbejder for Cafeólogo, hvor hun drev projektets smukke café i det centrale San Cristobal. Men Inez savnede dét derhjemme - det sæsonbaserede arbejde på en kaffeplantage med familien, der har brugt generationer på at finde samme rytme som naturen omkring dem. Inez rejste hjem og realiserede drømmen, hvor hun nu arbejder med sin familie sammen med Cafeólogo, der med Inez er tilstede i San Pedro Cotzilnam.
Aldama
Cafeólogos arbejde med de lokale kaffedyrkere er imponerende, og Jesús kan med den lokale tilstedeværelse også hjælpe kaffedyrkere tættere på deres arbejde. Dette lot er et eksempel på dét — en lokalt dyrket kaffe produceret af dygtige kaffebønder ved San Pedro Cotzilnam i regionen Aldama, kun køretur på en time væk fra Cafeólogos hovedkvarter i San Cristóbal. På møllen producerer Inez mest natural og honey-kaffer med en stor variation i smagen. Kaffebønderne i Aldama dyrker en blanding af Caturra og den gamle mexicanske sort Garnica. Denne kaffe har noter af modne ferskner bliver balanceret af sort te og en blød, floral afrunding.