
Muraho Trading Co.
Vi har arbejdet med de berømte rwandiske producenter Muraho Trading Co. i 6 år. Kaffe fra producenten er blandt de fineste rwandiske kaffer, som vi har smagt, og brødrene, der har projektet, Gaudam og Carthick Anbalagan, er blandt de mest innovative producenter i Rwanda.
Gaudam og Carthick er vokset op i Rwanda, men kom senere til at bo i Wellington på New Zealand som teenagere. Efter de tragiske konsekvenser, som folkedrabet i 1994 havde på Rwanda, havde brødrene behov for at tage tilbage til Rwanda og være med til genopbygningen af dét land, som de kaldte hjem. Derfor tog brødrene væk fra New Zealand og hjem til Rwanda for at arbejde på dét kaffefirma, som blev til Muraho.
Siden har de ekspanderet og har nu stationer i mange Rwandas kaffeproducerende områder, hvorfra de eksporterer kaffe til nogle af verdens fineste risterier. De har også fornyet kaffeproduktionen i Rwanda ved at være de første rwandiske producenter til at producere og eksportere natural-forarbejdede kaffer fra Rwanda i 2016, efter mange års arbejde for at få regeringens opbakning. I 2024 blev de også de første producenter, der eksporterede sorter, der ikke var Bourbon. Vi er glade for at være med på deres rejse.
Shyira
Shyira Coffee Washing Station, CWS, er den Muraho-station, som ligger højest. Den ligger i distriktet Nyabihu og ligger i et øde område. Derfor er Shyira også den mindste Muraho-station. En af de primære grunde til at bygge Shyira var den hjælp, som Muraho kunne tilbyde til de lokale. Med ønsket om at gøre vilkårene bedre har de hævet kvaliteten af kaffen og priserne for kaffen. Over de seneste år har høsten og produktionen fra Shyira været blandt vores vores favoritter fra Rwanda.
Vejret giver et godt miljø for produktion og forarbejdning af kaffer, den vulkanske jord er sund, og kafferne er dyrket i højder, hvor de får en langsom modning, og dermed bliver kaffebærerne rige på sukker. Dette natural-lot er et godt eksempel på det fantastiske råmateriale. Kaffebærerne bliver først lagt i vand for at frasortere bær med lav densitet eller defekter. De gode kaffebær bliver tørret i solen på hævede tørreborde i omkring 30 dage. På grund af den bagende, afrikanske sol skal kaffen drejes konstant, og ud på aftenen bliver kaffen overdækket for at undgå kondens.
Forarbejdningen fremhæver en tungere udgave af rwandisk kaffe med bløde noter af bær og en cremet tekstur, som minder om jordbæryoghurt.