
Chacayá Farmers
Chacayá er produceret på et patchwork af plantager, der bliver drevet af 150 mindre producenter. Tilsammen har producenterne formet et af de mest farverige kaffesamfund i Guatemalas vestlige højlande.
Lake Atitlán
Chacayá ligger i 1500 moh med udsigt til Lake Atitlán i kommunen San José Chacayá, Sololá. De dramatiske omgivelser er med til at sætte stemningen på Chacayá - der tåge over de dybgrønne skove og den højtbeliggende sø skinner som sølv. Chacayá er et lokalt ord, der betyder ’vandets sted’ eller ’vandfald’, og de lokale kilder og bække er med til at give liv til de frugtbare skråninger.
Finca Chacayá
Det lille kaffedyrkende samfund har rødder tilbage til 1950’erne - efter koloniseringen - hvor de store farme, der var ejet af udenlandske producenter, begyndte at blive opløst. Jorden på Chacayá blev med tiden overdraget til de lokale familier i Xela, Chimaltenango og Sololá, og dét ændrede både naturens og samfundets struktur.
Med årene begyndte producenterne af plante kaffe, og de opbyggede en model, som blev drevet som samfund og ikke én enkelt hovedproducent. Dét, der for mange år siden var den store farm Finca Chacayá, er nu blevet et patchwork af mindre plantager, der brødføder 150 familier, og hvor kaffen nu bliver formet af deres hænder og historier.
Los Volcanes
I begyndelsen solgte producenterne deres kaffebær på det lokale marked, men efterhånden begyndte de at tjene penge til at bygge en mølle på de varme breder ved Lake Atitlán. Mange producenter fragter kaffebærerne til møllen med kanoer på grund af placeringen ved søen. Med hjælp fra vores venner fra Los Volcanes i Antigua er Chacayá-møllen blevet restaureret og arbejdet er blevet struktureret og raffineret. Denne kaffe er et godt eksempel på kaffe fra området ved Lake Atitlán med mindre syre og en mere rund karakter end mange kaffer fra højlandet i Huehuetenango - med noter af mælkechokolade, kirsebær og hasselnødder.