
The Long Miles Coffee Project
The Long Miles Project er etableret af Ben og Kristy Carlson og begyndte arbejdet i 2013 med det sigte at hæve niveauet for specialkaffe fra Burundi. Projektet samarbejder med mere end 5000 individuelle kaffebønder, der alle bor i nærheden af de tre centrale vaskestationer ved Bukeye, Heza og Ninga.
Produktion af specialkaffe i Burundi kommer med sine egne udfordringer. Burundis ustabile, politiske situation, hvor regeringen let kan ændre reglerne for kaffepriser og produktion af kaffe, gør også situationen for kaffebønderne ustabil. Dertil er der de geografiske udfordringer i placeringen i centrum af kontinentet, der prøver på at eksportere kaffe ved hjælp af skibsfragt. Men familien Carlson har etableret sig som producenter og eksportører af gode kaffer. Dertil har de bidraget med stabilitet og bedre priser for de kaffedyrkere, der bor nær vaskestationerne.
Den cykliske natur af høsten har haft effekt i år med et lavere udbytte end de forrige rekordår. Derfor har der været mindre plads til eksperimenter, og teamet på vaskestationen har fået naturlig kaffe. Kvaliteten forbliver fantastisk takket være Long Miles omhyggelige arbejde på stationerne.
Mutana
Kigger man udover Mutana-bakkerne ser man et tilsyneladende endeløst tæppe af grønne nuancer. Her lige på kanten af Kibira skoven driver der dagligt kølige skyer af dis indover kaffeplanterne, skovens ånde, hvilket får tempoet på modningen til at dale og dermed en bedre udvikling af sukkerarter i kaffebærrene. Jorden er sandet men fantastisk frugtbar på Mutana, der er ikke det der ikke kan spire og gro; være det sig de nitrogen-fikserende ærter, bønner, eller passionsfrugter og te, alt dyrkes side om side med kaffeplanterne.
Kaffebønderne fra Mutana leverer råmaterialet fra høsten til Long Miles Heza station, der ligger ved 1960 moh. Her begynder høsten normalt et par uger senere end den lidt lavere beliggende Bukeye station. Heza blev bygget i januar 2014 og får kaffebær fra næsten 2.000 individuelle kaffebønder. Heza hjælper også lokale bønder ved at levere træer fra en kaffetræsplanteskole med over 15.000 frø.
På Heza bruges en dobbelt fermenteringsproces, hvor kaffebærerne først afskalles og fermenteres uden vand i cirka 12 timer, før vand bliver tilføjet og kaffen udblødes i 12 timer mere. Efter denne forarbejdning, bliver kaffebærerne fragtet ad vaskekanaler for at vaske det klistrede frugtkød væk fra kaffebønnens. Denne forarbejdning indebærer, at arbejderne på stationen stamper på kaffen i tanke, før kaffen bliver renset i rent vand. Derefter bliver kaffen tørret langsomt på hævede tørreborde i 20 til 30 dage alt efter vejret.
Denne nænsomme forarbejdning og de fantastiske dyrkningsomstændigheder på Mutana-bakken giver os et fremragende eksempel på Burundisk kaffe, med sine komplekse frugtige og syrlige noter af ribs og abrikos, og af rooibos te.