

Hambela Dimtu
Den her kaffe er dyrket ved landsbyen Dimtu i subregionen Hambela i Guji. Stationen i Dimtu forarbejder bær fra kaffedyrkere, der dyrker kaffe højt fra 2100 til 2300 moh—et godt klima til kaffedyrkning. Kaffen bliver forarbejdet på en af de mest avancerede stationer i regionen, da producenten på Dimtu bruger en avanceret eco-pulper til at minimere vandforbruget og til kontrollere smagen i de vaskede kaffer.
-v1757660067511.jpg?1200x800)
Arbejdet med sortering af kaffebærerne er grundigt.
De bruger kanaler med vand til at sortere bærerne – modne og tunge kaffebær synker, og umodne eller defekte kaffebær flyder. Derefter sorteres de umodne kaffebær fra flere gange i forarbejdningen – fra vaskekanalerne til tørrebordet. Dét giver et meget godt produkt med en god kvalitet. Forarbejdningen af den her kaffe fremhæver en kompleks floral aroma og noter af fersken og sort te.
-v1757660068726.jpg?900x1125)
-v1757660072543.jpg?900x1125)
-v1757660074583.jpg?900x1125)
Etiopien
I Etiopien gror kaffe stadig semi-vildt, og i nogle tilfælde helt vildt. Bortset fra nogle regioner i det nærliggende Sydsudan, er Etiopien det eneste land, hvor kaffe gror på denne måde, på grund af sin status som arabica-kaffens genetiske fødested. Det betyder, at mange småproducenter stadig høster kaffebær fra vilde kaffetræer, der vokser i højtliggende fugtige skove, især omkring Etiopiens berømte Great Rift Valley.
-v1757660070251.jpg?1200x800)
Skovkaffe udgør en stor del af Etiopiens årlige produktion, så det er en enormt vigtig produktionsmetode og en del af hvad der gør etiopisk kaffe så unik. Afskovning truer mange af kaffens ikoniske hjemsteder i Etiopien, hvilket fører til faldende udbytter og biodiversitet – betydelige prisudsving i løbet af det seneste årti har ført til, at mange landmænd har erstattet kaffe med den hurtigt voksende eukalyptus, en utrolig krævende afgrøde både ift. forbrug af vand og jordens næringsstoffer.

Via de her endemiske systemer opretholdes et meget højere niveau af biodiversitet end i moderne kaffeproduktion i det meste af resten af verden. Dette skyldes dels skovsystemet og dels den genetiske diversitet af kaffeplanterne selv. Der findes tusindvis af 'heirloom'-varianter, der vokser i Etiopien; alle nedstammer fra vilde krydsbestøvninger mellem arter, der stammer fra de oprindelige Arabica-træer. Denne biodiversitet fører til mere robuste kaffeplanter, som ikke behøver at blive kunstigt gødet.
Dét betyder, at 95% af kaffeproduktionen i Etiopien er økologisk, selvom de fleste småbønder og møller ikke har råd til at betale for certificering, så de kan ikke mærke deres kaffe som sådan. Fraværet af monokultur i de etiopiske kaffelande betyder også, at planterne er meget mindre modtagelige for de ødelæggende effekter af sygdomme som bladrust, der har hærget andre producerende lande. Bevaring af disse systemer er vigtig, både i kaffeindustriens kontekst og for større biodiversitet og bæredygtighed.
-v1757660076153.jpg?900x1125)