La Familia Sagastume
Familien Sagastume har arbejdet med kaffe i Santa Barbara i over 100 år, også før den nye opdagelse af områdets potentiale. Pedro Sagastumes far fik næsten 80 hektar af de statsejede arealer i år 1908, nær landsbyen El Zapote. Da faren døde måtte jorden gives til Pedro og hans 9 søskende, men med sit hårde arbejde over årene har Pedro udvidet sin jord og gjort sig fortjent til sin plads på markedet for specialkaffe med forskning og investeringer. Pedro er nu familiens overhoved, og efterhånden som han bliver ældre, er han begyndt at give familiens jord til sine sønner Jeltsin, Yerin og Heyvis.
Kaffeproduktionen er fortsat et familieforetagende. De plukkede kaffebær forarbejdes på vådmøllen ved siden af familiens hjem. Vi gæstede familien Sagastume i marts 2023 og i april 2024, hvor vi observerede deres forarbejdningsprocesser, som var nogle af de mest organiserede og professionelle, vi så på vores rejse.
Vi smagte også på honning fra Sagastumes produktion, et projekt, der blev søsat på baggrund af sværmen af bier på kaffefarmen, et biprodukt af kaffefarmens skånsomme landbrug uden brug af kunstgødning eller pesticider.
Denne Parainema er en fusion af kaffer dyrket på alle familiens marker, høstet i april 2024. Parainema er en indfødt honduransk sort, produceret som reaktion på et nematodeudbrud i midten af 80’erne. Det Honduranske Kaffeinstitut udvalgte omhyggeligt Parainema fra hybridstammer, på udkig efter nematoderesistens, mens de positive attributter af smagen blev bibeholdt. Dette parti af kaffe blev forarbejdet ved hjælp af en vasket metode, afskallet og fermenteret i 20 timer, derefter nøjsomt vasket, før 14 dages tørring på hævede tørreborde under soltørringstunneller plastik.
Forarbejdningen giver en moden karakter af stenfrugt, der fuldendes af en dybe og sødmefulde aromaer med noter af karamel. Vi har smagt flere partier kaffe fra familien Sagastume de seneste år og har konsekvent været imponeret. Dette års udvalg af kaffer fortsætter med at vokse efter vores besøg, og vi ser frem til at bygge videre på vores samarbejde med Sagastume familien.