Gå til produktoplysninger
1 af 1
Etiopien

Oma Natural

Oma Natural

En delikat floral Gesha 1931 dyrket på Gesha Villages Oma jordlod; den omhyggelige naturlige forarbejdning fremhæver sødmefulde noter af stenfrugt.
Normalpris Kr. 219,00 DKK
Normalpris Udsalgspris Kr. 219,00 DKK
incl. vat/tax
Se komplette oplysninger

Om

Smag og udtryk Den naturlige forarbejdning tilføjer en fyldig kompleksitet til den florale og friske karakter, som Geisha-kaffer er kendt for.

Producent Produceret af Gesha Village i Bench Maji-zonen i Etiopien.

100g (5.3oz) Hele bønner / Både til filter og espresso

Råd til brygning

Vand er et af de mest væsentlige komponenter for at opnå en fremragende oplevelse med kaffen. Vi anbefaler at bruge mineralvand med en blød Total Dissolved Solids-værdi, ideelt liggende under 150ppm. Lær mere om vand og den effekt det har på smagen af kaffen her.

Giv kaffen hviletid Når kaffen får lov at hvile efter ristningen, opblødes de harske og skarpe smage, der endda kan betegnes som 'roast' karakterer, hvilket giver plads til at finere og lysere noter kan træde tydeligere frem.

Vi anbefaler at man lader kaffen hvile mindst 10 dage efter ristedatoen, og vi oplever ofte at kaffen når sit allerhøjeste niveau, især ved kaffer med høj densitet, efter 6 uger.

Brygning Vores ligefremme tilgang til kaffe bærer vi også med os over i brygningen. Vi anbefaler vores kaffer til alle bryggemetoder, uanset om det er immersion, perkolation eller espresso. Vi tror på at man ved at riste kaffen lyst, på sådan en måde at de iboende kvaliteter i råmaterialet fremvises.

Teknisk Information

Producent Gesha Village

Region Bench Maji

Højdemeter 1700 moh

Varietet Gesha 1931

Proces Natural

Høst Februar 2024

Forsendelse & Levering

· Gratis levering på alle ordrer over 299 DKK

· Levering indenfor 1-3 dage fra Denmark

· Kaffe ristes på bestilling

· Mere information

Gesha Village

Gesha Village ligger i Bench Maji-zonen i det sydvestlige Etiopien, ikke langt fra grænsen til Sydsudan. Dette område, i de højtliggende jungle-lignende skove, hvor Great Rift Valley går over i Sydsudan, anses for at være arabica-kaffens genetiske fødested og er stadig hjemsted for stor diversitet. Her i Gesha Village er der dog én sort, der er blevet omdrejningspunktet; Geisha. 

Adam Overton og Rachel Samuel rejste første gang til Etiopien i 2007 for at lave en dokumentar om landets unikke kaffeproduktionsmetode og forelskede sig i landet. De besluttede under den korte rejse, at de en dag ville flytte til landet for selv at begynde at producere kaffe. De fandt en 471 hektar stor grund i Bench Maji, længere vest end vi normalt finder specialkaffe i Etiopien, i et fjerntliggende område med uberørt højtliggende skov. Den vilde skov blev bevaret, da kaffeplanterne blev udplantet, idet man bevarede så meget af biodiversiteten som muligt, hvilket er det springende punkt for den etiopiske produktionsmetode, samtidig med at der blev skabt rigelig skygge til de skrøbelige Geisha-træer.

Dette er dog ikke hvilken som helst Geisha. Gesha Village ligger kun omkring 20 km fra Gori Gesha-skoven, hvor den dyrebare sort af samme navn først blev isoleret af britiske forskere i 1931. Da Gesha Village blev anlagt, vandrede teamet bag projektet ind i skoven og indsamlede frø fra de vilde kaffetræer, der voksede der, og valgte dem, der genetisk lignede ekspeditionens oprindelige 1931-Geisha.

Gesha 1931-sorten blev udvalgt for dens ligheder med den panamanske Geisha-sort.

Oma

Dette parti Gesha 1931 blev dyrket på Oma-jordlodden i Gesha Village, ved højder helt op til 2040 masl, og producerer nogle af gårdens mest aromatiske kaffer. Bærrene blev høstet sidst i januar 2024 og derefter tørret under en omhyggelig naturlig forarbejdning ved hjælp af hævede tørreborde. Kaffen blev tørret i meget tynde lag de første dage for hurtigt at reducere fugtindholdet, så næsten ingen fermentering sker i de første dage på tørrebordene. Lagene bygges derefter langsomt op, og kaffen flyttes til tørring under skygge fra dag 10, hvilket sænker den samlede tørretid. Det reducerer risikoen for skader på kaffens cellestruktur hvilket betyder, at kaffen bevarer sine bedste sider lang tid efter høsten, og det er også en af årsagerne til, at en så ren smag bevares.

Med dette utrolige råmateriale, dyrket i sine oprindelige vilde omgivelser i skoven, kombineret med omhyggelig forarbejdning, skabes en intens, men ren og delikat smagsoplevelse. Klare jasminaromaer følges af stenfrugter i koppen, med en underliggende sukret sødme afrundet af en sort te-finish.

I år købte vi også et andet parti fra Oma-jorderne i Gesha Village, forarbejdet med en eksperimentel 'Mossto' Anaerob fermentering. Læs mere om den ved at følge linket nedenfor.