product background
Gå til produktoplysninger

Profiles

Luna

Luna

Luna er lysere kaffe, en kontrast til Terra og en smagsoplevelse, som vi ikke har tilbudt før.

Normalpris Kr. 135,00 DKK
Kr. 135,00 DKK Normalpris Udsalgspris
incl. vat/tax
Variant

Abonnér

Om kaffen

Smag og udtryk Med Luna udforsker vi et andet aspekt af kaffen - lidt længere væk hjemmefra. Luna er et afbalanceret blend af to lots fra Etiopien og Guatemala, og byder på en mere frisk frugtprofil og livlig syrlighed, balanceret af en dyb sødme og en harmonisk struktur.

Profiles Luna er kaffe med lysere noter, i direkte kontrast til Terra og en smagsoplevelse, som vi ikke har tilbudt før, og er især velegnet til espresso, mindre espresso-drikke med mælk og filterkaffe. 

Hele bønner / Både til filter og espresso

Profiles 

Vi har længe haft et ønske om at tilbyde kaffeoplevelser, som vi kan blive ved med at komme tilbage til i løbet året og som sæsonerne går. Derfor har vi lavet Profiles - to kaffer, som vi kan nyde hele året. 

De to smagsoplevelser, Terra og Luna, er lavet med et ønske om både at tilbyde en kompleks espresso fuld af karakter og en komfortabel filterkaffe.

Kafferne kan være blends eller single origin. Det vigtigste for os er, at smag og kvalitet passer til profilen. På den måde kan vi tilbyde den højeste kvalitet hele året rundt. Læs mere her

Råd til brygning

Vand er et af de mest væsentlige komponenter for at opnå en fremragende oplevelse med kaffen. Vi anbefaler at bruge mineralvand med en blød Total Dissolved Solids-værdi, ideelt liggende under 150ppm. Lær mere om vand og den effekt det har på smagen af kaffen her.

Giv kaffen hviletid Når kaffen får lov at hvile efter ristningen, opblødes de harske og skarpe smage, der endda kan betegnes som 'roast' karakterer, hvilket giver plads til at finere og lysere noter kan træde tydeligere frem.

Vi anbefaler at man lader kaffen hvile mindst 10 dage efter ristedatoen, og vi oplever ofte at kaffen når sit allerhøjeste niveau, især ved kaffer med høj densitet, efter 6 uger.

Brygning Vores ligefremme tilgang til kaffe bærer vi også med os over i brygningen. Vi anbefaler vores kaffer til alle bryggemetoder, uanset om det er immersion, perkolation eller espresso. Vi tror på at man ved at riste kaffen lyst, på sådan en måde at de iboende kvaliteter i råmaterialet fremvises.

Forsendelse & Levering

· Gratis levering på alle ordrer over 400 DKK

· Levering indenfor 1-3 dage fra Denmark

· Mere information

Se komplette oplysninger

Luna er kaffe med lysere noter, i direkte kontrast til Terra og en smagsoplevelse, som vi ikke har tilbudt før, og er især velegnet til espresso, mindre espresso-drikke med mælk og filterkaffe. 

Med Luna udforsker vi et andet aspekt af kaffen - lidt længere væk hjemmefra. Profilen byder på mere frisk frug og en livlig syrlighed, balanceret af en dyb sødme og en harmonisk struktur. Luna er sammensat for at fremme de karakteristiske noter i vaskede kaffer fra Etiopien, Guatemala, Costa Rica og vil ofte også blot bestå af en enkelt større lot kaffe. 

Refisa

Denne vaskede lot blev forarbejdet på SNAP Coffees vaskestation i byen Refisa, beliggende i Nansebo-området nær Sidamo. Kaffen blev leveret af 742 småproducenter fra byerne Refisa, Roricho, Bulga og Riripa.

Forarbejdningen er helt klassisk for Etiopien, med en langtrukken fermentering på op til 60 timer. Dette skaber en afrundet og kompleks smagsprofil. I Refisas tilfælde resulterer det i en dyb sødme, der minder om syltede ferskener, der danner fundament for de aromatiske top noter af jasmin og citrus.


Luna - Etiopien

Brasilien har i de senere år været præget af stigende ustabilitet - overvejende skabt af ekstreme klimaforhold og sårbarheder i det intensive landbrug - hvilket har gjort det vanskeligere for os at sikre den kvalitet vi efterspørger til acceptable priser.

Som følge heraf har vi gentænkt vores tilgang til sourcing, da færre brasilianske kaffer på det seneste har levet op til vores standarder for balancerede og karakterfulde kaffer til espresso. 

Med Profiles er vores mål at levere denne oplevelse året rundt. Vi udvider derfor vores sourcing på tværs af kaffebæltet - ofte ved at blende nøje udvalgte lots, for at opretholde både høj kvalitet og en stabil smagsprofil.

Chacayá

Et fremragende eksempel på kaffe fra denne region i Guatemala, da Chacayá har en lavere syrlighed og en mere imødekommende profil end kafferne fra højlandet i Huehuetenango, med noter af mælkechokolade, kirsebær og hasselnød.

Chacayá produceres på et område der som patchwork består af mange meget små jordlodder, og drives af 150 småproducenter. Jorderne i Chacayá ligger i 1500 meters højde med udsigt over Atitlán-søen, i kommunen San José Chacayá, Sololá. Det tidligere Chacayá-gods blev gradvist overdraget til lokale familier under Guatemalas post-koloniale jordreform i 1950’erne, til tilflyttere fra Xela, Chimaltenango og Sololá.

Luna - Guatemala

Abonner på Luna

Profiles er et abonnement der giver dig et valg mellem to profiler - to smagsoplevelser, Luna og Terra, der er lavet med et ønske om både at tilbyde en kompleks espresso fuld af karakter og en komfortabel filterkaffe. Nu kan du abonnere på Luna og få den leveret månedligt, og tilmed nemt skifte mellem de to Profiles, indtil du finder din favorit.

You might also like