
Terra er en komfortabel kop, en jordnær oplevelse som har smag fra det sted, hvor den blev dyrket, og er god som filterkaffe fuld af komfort, som en sød og rund espresso eller til espressobaserede drikke med mælk.
Det er kaffe, som minder om de brasilianske kaffer, med noter af chokolade, fyldig sødme og karakterfulde modne frugter. Kaffen er sammensat intentionelt således at profilen vil minde om en natural fra Brasilien, en natural fra Etiopien eller kaffe fra El Salvador, eller bestå af blot en større enkel lot.
Chapadão de Ferro
En natural Catuai produceret af Marta de Paula Borges, på siderne af en uddød vulkan I Cerrado Mineiro regionen. Som det ofte er tilfældet i Brasilien, er kaffen naturligt forarbejdet, hvilket giver en dyb sødme med noter af mandel og toffee, afrundet af en frisk citrussyre.
Marta de Paula Borges ejer to kaffefarme, begge relativt små efter brasilianske standarder. Vi har tidligere arbejdet med kaffe fra begge. Dette lot stammer fra de 46 hektar der udgør Chapadão de Ferro navngivet efter vulkanens skråninger, mens familien også driver den endnu mindre Fazenda do Retiro, der ligger lidt længere mod syd. Kaffen er af sorten Catuai, som er udbredt i Brasilien på grund af sit høje udbytte og potentiale for fremragende kvalitet.
Brasilien har i de senere år været præget af stigende ustabilitet - overvejende skabt af ekstreme klimaforhold og sårbarheder i det intensive landbrug - hvilket har gjort det vanskeligere for os at sikre den kvalitet vi efterspørger til acceptable priser.
Som følge heraf har vi gentænkt vores tilgang til sourcing, da færre brasilianske kaffer på det seneste har levet op til vores standarder for balancerede og karakterfulde kaffer til espresso.
Med Profiles er vores mål at levere denne oplevelse året rundt. Vi udvider derfor vores sourcing på tværs af kaffebæltet - ofte ved at blende nøje udvalgte lots, for at opretholde både høj kvalitet og en stabil smagsprofil.
Chelbesa
Chelbesa har en dyb sødme, der sender tankerne mod modne bær og stenfrugt og underbygger de aromatiske top noter vi ofte associerer med Etiopiske kaffer.
Denne naturlige lot blev forarbejdet på SNAP Coffee’s station i landsbyen Chelbesa, som ligger i Yirgacheffe-regionen. Kaffen her blev leveret af småproducenter omkring landsbyen og gennemgik herefter en naturlig forarbejdning håndteret af SNAP’s omhyggelige team. På vores rejse til Etiopien i februar smagte vi på adskillige fremragende kaffer fra årets høst, på SNAP’s hovedkvarter i Addis Ababa.
Abonner på Terra
Profiles er et abonnement der giver dig et valg mellem to profiler - to smagsoplevelser, Terra og Luna, der er lavet med et ønske om både at tilbyde en kompleks espresso fuld af karakter og en komfortabel filterkaffe. Nu kan du abonnere på Terra og få den leveret månedligt, og tilmed nemt skifte mellem de to Profiles, indtil du finder din favorit.