product background
Gå til produktoplysninger

Etiopien

Girma

Girma

Girma dyrker kaffe nær landsbyen Kumburta; en fyldig og naturligt forarbejdet kaffe med noter af mørk chokolade og brun farin.

Normalpris Kr. 135,00 DKK
Kr. 135,00 DKK Normalpris Udsalgspris
incl. vat/tax
Size

Om

Smag og udtryk Girmas naturligt forarbejdede kaffe har fyldige og modne noter som brun farin, mørk chokolade og modne bær. 

Producent Kaffen er produceret af råmaterialet fra Girmas 8.5 hektar gård nær landsbyen Kumburta, i Chire-området i regionen Sidama. 

Hele bønner / Både til filter og espresso

Teknisk Information

Producent Girma Shonte

Region Sidama

Højdemeter 2000 moh

Sort Heirloom

Forarbejdning Natural

Høst December 2024

Råd til brygning

Vand er et af de mest væsentlige komponenter for at opnå en fremragende oplevelse med kaffen. Vi anbefaler at bruge mineralvand med en blød Total Dissolved Solids-værdi, ideelt liggende under 150ppm. Lær mere om vand og den effekt det har på smagen af kaffen her.

Giv kaffen hviletid Når kaffen får lov at hvile efter ristningen, opblødes de harske og skarpe smage, der endda kan betegnes som 'roast' karakterer, hvilket giver plads til at finere og lysere noter kan træde tydeligere frem.

Vi anbefaler at man lader kaffen hvile mindst 10 dage efter ristedatoen, og vi oplever ofte at kaffen når sit allerhøjeste niveau, især ved kaffer med høj densitet, efter 6 uger.

Brygning Vores ligefremme tilgang til kaffe bærer vi også med os over i brygningen. Vi anbefaler vores kaffer til alle bryggemetoder, uanset om det er immersion, perkolation eller espresso. Vi tror på at man ved at riste kaffen lyst, på sådan en måde at de iboende kvaliteter i råmaterialet fremvises.

Forsendelse & Levering

· Gratis levering på alle ordrer over 400 DKK

· Levering indenfor 1-3 dage fra Denmark

· Mere information

Se komplette oplysninger

Girma Shonte

Girma Shonte dyrker kaffe i højlandet i Sidama, nær landsbyen Kumburta i Chire-distriktet. Girma er 2. generation af kaffeproducenter, og arvede sine 8.5 hektar jord fra sine forældre. Han arbejder nu på gården side om side med sin familie, og håber på at kunne videregive kaffeforretningen til sine seks børn. 

Hans kaffe-jorder er det man kalder ‘Semi-forest’, det vil sige delvist opdyrket og delvis vild skov. I Etiopien dyrkes kaffe enten i de vilde oprindelige skove, som ‘semi-forest’ ligesom Girmas eller helt opdyrket. På den måde kan kaffetræerne gro i en divers natur, og det er med til at skabe et utroligt råmateriale, med stor ensartethed i kvalitet, og uden brug af kemikalier eller kunstgødning. Girmas kaffe plantes blandt avocado- og frugttræer, og ‘Enset’-palmer, en type falsk banan der er særligt populær langs højdedragene ned igennem Etiopien. Falsk banan gror i harmoni med kaffe, da det binder nitrogen i jorden, og er en essentiel del af lokal madkultur når det laves til grød.

Girmas jorder ligger ved højder mellem 1950 og 2000 moh, hvilket fører til fremragende kvalitetspotentiale. Han forarbejder al sin kaffe som natural, uden den fornødne infrastruktur det kræver at producere vasket kaffe. Girma selv har forestået eksporten af denne kaffe til La Cabra i Danmark og USA; det er første gang det har været en mulighed for ham selv at varetage denne del af forretningen.

Denne naturligt forarbejdede kaffe var noget af et fund, da vi smagte mange runder kaffe med CoQua i Addis Ababa, med sin fyldige og modne smagsprofil, der har noter af brun farin, mørk chokolade og modne bær.

CoQua

Det at nye regioner og producenter skal kunne finde fodfæste på markedet, er en spændende udfordring for Etiopiens dynamiske og hurtigt udviklende kaffeindustri. At yde agronomisk støtte er en vital del af at vedligeholde kvalitet og den ikoniske smagsprofil som Etiopisk kaffe er så kendt for. En af de drivende krafter bag denne bevægelse er CoQua, der blev dannet af Moata Raya og Ansha Yassin. Moata og Ansha har tidligere arbejdet sammen på den internationale agrikulturelle NGO Technoserve og er eksperter i landbrug og landbrugsteknologi, lige så vel som i kvalitetskontrol og værdikæder. Det var med Technoserve at de var med til at bygge Duromina, Nano Challa og Biftu Gudina kooperativerne, der alle blev ikoniske i specialty-branchen for ti år siden.

Nu er det Moata og Anshas tur til igen at rykke etiopisk kaffe, ved at støtte nye kaffeproducenter på de højeste sletter i Sidamo, steder hvor kaffe slet ikke kunne dyrkes for blot ti år siden. Det første trin var at sætte producenterne i direkte forbindelse med indkøbere som os, der kan betale en premium for kaffe af denne kaliber. Vi er spændte på denne rejse med CoQua og hvilke landvindinger de igen kan skabe i Etiopien, efter at være blevet introduceret til dem af vores Amerikanske venner til sidste års Crop to Cup smagning.

You might also like