product background
Gå til produktoplysninger

Etiopien

Oma

Oma

En delikat og floral kaffe fra sorten Gesha 1931, dyrket på Oma-jorden i Gesha Village, hvor en natural forarbejdning fremhæver søde noter af stenfrugt.

Size

Normalpris Kr. 209,00 DKK
Kr. 209,00 DKK Normalpris Udsalgspris
incl. vat/tax
Se komplette oplysninger

Om

Smag og udtryk En natural forarbejdning fremhæver en kompleksitet i den florale og friske karakter, som Geisha-kaffer normalt har.

Producent Produceret af Gesha Village i Bench Maji-zonen i Etiopien. Gesha 1931 minder meget om den Geisha, der bliver dyrket i Panama.

Hele bønner / Både til filter og espresso

Teknisk Information

Producent Gesha Village

Region Bench Maji

Højdemeter 2000 moh

Sort Gesha 1931

Forarbejdning Natural

Høst Januar 2025

Råd til brygning

Vand er et af de mest væsentlige komponenter for at opnå en fremragende oplevelse med kaffen. Vi anbefaler at bruge mineralvand med en blød Total Dissolved Solids-værdi, ideelt liggende under 150ppm. Lær mere om vand og den effekt det har på smagen af kaffen her.

Giv kaffen hviletid Når kaffen får lov at hvile efter ristningen, opblødes de harske og skarpe smage, der endda kan betegnes som 'roast' karakterer, hvilket giver plads til at finere og lysere noter kan træde tydeligere frem.

Vi anbefaler at man lader kaffen hvile mindst 10 dage efter ristedatoen, og vi oplever ofte at kaffen når sit allerhøjeste niveau, især ved kaffer med høj densitet, efter 6 uger.

Brygning Vores ligefremme tilgang til kaffe bærer vi også med os over i brygningen. Vi anbefaler vores kaffer til alle bryggemetoder, uanset om det er immersion, perkolation eller espresso. Vi tror på at man ved at riste kaffen lyst, på sådan en måde at de iboende kvaliteter i råmaterialet fremvises.

Forsendelse & Levering

· Gratis levering på alle ordrer over 400 DKK

· Levering indenfor 1-3 dage fra Denmark

· Mere information

Gesha Village

Gesha Village ligger i Bench Maji-zonen i Etiopien, ikke langt fra grænsen til Sydsudan. Området har mange fugtige skove i højderne og Great Rift Valley bugter sig fra Etiopien ind i Sydsudan. Området menes at være Arabica-kaffens oprindelsessted. I dag har området også mange grene af kaffetræer, men på Gesha Village fokuserer de på én sort — Geisha.

Adam Overton og Rachel Samuel rejste til Etiopien for første gang i 2007 for at producere en dokumentar om den unikke kaffeproduktion i landet. På rejsen blev de forelskede i landet, og de besluttede at begynde at dyrke kaffe i Etiopien selv. De købte en 471 hektar stor jord i Bench Maji, der ligger længere vest på end normalt for specialkaffe i Etiopien. Gården ligger i et øde område med urørte skove i højder op til 2024 moh.

De vilde skove er med til at give en stor biodiversitet på plantagen — efter etiopisk tradition. Skoven giver også skygge til Geisha-træerne.

Dén Geisha, som blev plantet på Gesha Village, er ikke hvilken som helst Geisha. Gården ligger kun 20 km fra Gori Gesha-skoven, hvor den berømte sort først blev fundet af britiske forskere i 1931. Da producenterne fra Gesha Village gjorde gården klar, gik de ind i skoven og samlede frø fra de vilde kaffetræer og udvalgte de frø, der minder om den oprindelige 1931 Geisha-ekspedition.

Oma

Dette lot Gesha 1931 er dyrket på Oma-jorden i Gesha Village, der har højder op til 2040 moh, og hvor mange af de mest aromatiske kaffer på gården bliver dyrket. Kaffebærerne blev høstet i slutningen af januar 2025 og blev derefter tørret som en natural på de afrikanske hævede tørreborde.

Kaffen er tørret i tynde lag i de første dage for at formindske fugten i bærerne og dermed undgå fermentering. Lagene bliver derefter bygget op, og kaffen bliver transporteret i skygge for at tørre i 10 dage. Skygge er med til at forsinke tørretiden, og dermed undgår producenten at ødelægge kaffens struktur, hvorved kaffen smager bedre i længere tid efter høsten. Dén forarbejdning giver også en ren kop.

Det gode råmateriale dyrket i de vilde skove bliver fremhævet af forarbejdningen og bliver til en intens, men ren og delikat smagsoplevelse med en klar aroma af jasmin og noter af stenfrugt i koppen, der bliver afrundet af en dyb sukkersødme og sort te.

Du kan måske også lide